Fødevareuniversitet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har offentliggjort den store plan for hvordan de danske universiteter skal organiseres i fremtiden. Der bliver tale om fusioner over en bred kam. Fusionerne stemmer ganske godt overens med de visioner, Dansk Industri har haft.

Til gengæld er fusionerne ikke Landbrugsraadets kop te. Landbrugsraadet ville nemlig gerne have haft, at videnskabsministeren skulle følge oplægget fra Børsting-udvalget.

Udvalget, som er opkaldt efter dets formand, Adm. dir. Asbjørn Børsting fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab, foreslog, at man oprettede et decideret fødevareuniversitet, som skulle omfatte de relevante sektorforskningsinstitioner samt udvalgte universiteter og universitets-institutter. 

The jewel of the crown i Børsting-udvalgtets vision var selvfølgelig landbrugets »eget« universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Begge forslag – DIs og Børsting-udvalgets – lider under alvorlige fejl og mangler. Der er tale om kortsigtede vurderinger af Danmarks konkurrenceevne som værende udelukkende betinget af naturvidenskabelig forskning.

Og for Børsting-udvalgets forslag måske ovenikøbet en fastholdelse af en romantisk opfattelse af Danmark som et landbrugsland.

Men fakta er at landbruget er på støtten,  industrien overhalede landbrugets produktion i begyndelsen af tresserne – og i dag er det kulturindustrien sammen med IT- og teleindustrien, der står for den største eksport.

Begge udvalg har forskertset muligheden for at få en forøget konkurrenceevne baseret på virkelige højkompetencer: Der er som bekendt to områder, hvor der eksisterer en københavnerskole, nemlig atomfysikken og sprogvidenskaben.

Atomfysikken taler vi ikke om længere. Men sprogvidenskaben og dens søstervidenskaber – semiotik, psykologi mv. – ville sammen med økonomi og design være de oplagte fag i et fødevareuniversitet.

Blandt de emner, nutidens fødevareforskere og fødevareproducenter stiller sig uforstående over for er kortlægning af forbrugerbehov.

Et af de hotte emner i diskussionerne om fremtidens fødevareproduktion er brugerdrevet innovation. 

Ingen af delene kan praktiseres uden (sprog)forskning som motor – og det skal være med det sæt af discipliner, man i nutiden karakteriserer som fødevareforskning i rollen som det, det reelt er: værktøjer, ikke primi motores.