Doha? DOH!

Homer Simpsons karakteristiske udtryk DOH! kan vist med rette anvendes om Doha-forhandlingerne, der netop nu står for at blive afbrudt. Det viste sig at være umuligt at komme til enighed i G6-gruppen – bestående af Brasilien, Indien, Australien, Japan, EU og USA. Sammenbruddet i forhandlingerne skyldes angiveligt, at især EU og USA ikke umiddelbart er villige til at liberalisere landbrugsområdet.

Til gengæld for liberaliseringerne kræver EU og USA begrænsninger i udviklingslandenes adgang til det øvrige marked. Disse begrænsninger kommer især til udtryk i eksport- og importafgifter på de produkter, der falder inden for NAMA (non-agricultural markets). De industrialiserede lande kræver, at udviklingslandene reducerer importafgifterne på NAMA-produkter. Samtidig kræver de, at handelen med landbrugsvarer indordnes efter EUs marked – mainstreames.

Udviklingslandene, med de fattigste lande i G90-gruppen, der bl.a. består af afrikanske lande syd for Sahara, i spidsen, mener at de dermed fratages muligheden for at udvikle deres egen industrisektor. De industrialiserede lande står med en markedsfordel. Budskabet fra dem er med andre ord: I kan godt få del i vores landbrugsmarked, men så må I finde jer i at blive ved med at være bananrepublikker.

Guyanas præsident, Bharrat Jagdeo, siger:

“I want to convey to the EU, it is not because of the absence of political will that developing countries are reluctant to mainstream trade in their development agenda. It’s the fear of the type of trading arrangements that they will mainstream, which does not benefit small developing economies. For example, how can you tell the Prime Minister of the Dominican Republic, who because of the banana regime at the WTO has lost a significant part of his economy, lost thousands of jobs and one third of their foreign exchange earnings, to mainstream this kind of trade into his national development agenda? It is the fear of the type of trade to mainstream that we have, not the lack of political will.”


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *