Nu afdøde Theodore Levitt, professor på Harvard University, er ikke det, man kan kalde et »household name« i den danske offentlighed. Men næste gang, du går forbi en McDonalds eller køber en mangofrugt, skal du vide, at det faktisk er på grund af fænomener han først har beskrevet og navngivet, at burgeren smager ens verden over, og at du overhovedet kan få fat i mangofrugten. Theodore Levitt er nemlig manden, der har beskrevet og navngivet fænomenet globalisering – og det kan man bruge til at forklare mange ting, også når det gælder madkultur.
Globaliseringen spiller en dobbeltrolle som både helt og skurk her på madkultur.dk. Dels er det takket være den, vi i dag har adgang til så mange af de forskellige råvarer og ingredienser, vi for blot tyve-tredive år siden ikke anede eksistensen af (lad os bare sige hvidløg), dels er det på mange måder globaliseringens skyld, at madkulturen overalt på kloden i dag ser påfaldende ensartet ud.
Theodore Levitts teorier er sammenfattet på Harvard Universitys forlags hjemmeside:
The new commercial reality is the emergence of global markets for standardized consumer products on a previously unimagined scale of magnitude. Technology, by proletarianizing communication, transport, and travel drives the world toward a converging commonality. Well-managed companies have moved from emphasis on customizing items to offering globally standardized products that are advanced, functional, reliable, and low priced. They benefit from enormous economies of scale in production, distribution, marketing, and management.
Det er disse teorier, der kan bruges til at forklare succesen for kæmpeforetagender som fx McDonalds, Starbucks eller WallMart. Store indkøb til den laveste pris tvinger producenter kloden over til at fremstille råvarer med lige præcis den teknologiske kvalitet, der gør det muligt for McDonalds at servere en fuldkommen ensartet burger kloden over.
Variationer i burgerens smag skyldes aldrig variatoner i råvaren – sådanne variationer kan af og til gøre burgeren mere troværdig på nye markeder – men tilsættes kunstigt. Hvad kædernes behov for standardiserede råvarer betyder for lokale og nationale økonomier og for nicheproduktionens fremtid kan du for eksempel læse i Fast Food Nation eller No Logo.
Skriv et svar