McDonalds afsløret i wikipedia-fusk

Den verdensomspændende fastfoodkæde McDonalds blev fornylig afsløret i et forsøg på at ændre i wikipedias artikel om firmaet med det formål at pynte på sit eget halvdårlige image. McDonalds blev afsløret af Forbes-journalisten Evan Hessel.

I en artikel i Forbes Magazine, fortæller han, at beskrivelsen af journalisten Eric Schlossers stærkt kritiske omtale af McDonalds var blevet slettet – og erstattet af et andet, mindre kritisk. Hessel sporede de IP-adresser, der lagres i wikipedia, når der foretages ændringer – og fandt ud af at de tilhørte McDonalds. 

Heldigvis fungerer netop wikipedia ved et peer review, der er mere effektivt end noget, der hidtil er set. Peer-gruppen er så omfattende, og metoden så grundig, at selv det konservative Nature er begyndt at arbejde på samme måde.

Også blandt danske forskere er der tilhængere: »Wikipedia er unik open source- information, fordi professionelle folk inden for f.eks. mit fag prøver at byde ind på den mest korrekte version af, hvad vi ved om et bestemt emne. Det er helt fantastisk, at vi kan opnå den grad af præcision, så man i snart sagt hvilket som helst emne […] kan få information, som i det store og hele ikke er helt ved siden af«. Sådan sagde hjerneforskeren Morten Kringelbach til Politiken forleden søndag.

Den tekst, McDonalds nødigt vil have frem, lyder: »In 2001, Eric Schlossers book Fast Food Nation included scathing criticism of McDonalds business practices. Among the critiques are allegations that McDonalds (along with other companies within the fast-food industry) uses its political influence to increase their own profits at the expense of peoples health and the social conditions of its workers. The book also brings into question McDonalds advertisement techniques where it targets children taking advantage of their innocence. While the book does mention other fast-food chains, it focuses primarily on McDonalds«

Fusk holder ikke længe på internettet er Evan Hessels konklusion i artiklen – og det gælder både bagvaskelse og dårlig PR-skik. Lad os håbe, at McDonalds eksempel ikke danner skole – for at en side er åben for alle, betyder ikke, at den kan bruges til at fordreje informationen.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *