World Wildlife Foundation (WWF) har netop offentliggjort en rapport, der viser, at langt de fleste madvarer indeholder større eller mindre mængder af de såkaldt hormonlignende stoffer, der skaber ubalance i vores hormonsystem og bl.a. menes at have sammenhæng med nedsat frugtbarhed, kræft, diabetes og fedme.
De madvarer, WWF og folkene bag CASCADE-netværket har undersøgt, er ikke de højt forarbejdede, industrielle madvarer – men hovedelementerne i basiskosten, det, der på engelsk hedder staple food. Det betyder, at det bliver uhyre svært at undgå stofferne i dagligdagen – og da stofferne ikke ligefrem er kendt for at forsvinde, når de en gang er kommet ind i fødekæden, er det en køn arv, vi risikerer at efterlade os.
Det værste er, at at stofferne ikke er tilsat under forarbejdningen – men at det er stoffer, der er ophobet i naturen. De fleste stoffer stammer fra udslip fra affaldsdepoter, husholdnings- og industriapparater eller fra lækager under produktion, transport og opbevaring af de farlige stoffer. WWF nævner også emballage – fx blødgørende midler (phtalater) eller fluorerede plastforbindelse (CFP) fra fedtskyende papir som mulige årsager til at stofferne kommer ind i fødekæden. Og situationen bliver ikke meget bedre af at mange af stofferne får en kraftigere virkning, når de er i en cocktail – hvis der er flere hormonforandrende stoffer på menuen, virker de allesammen bedre.
Det er i øjeblikket kun 14% af de stoffer, der produceres, importeres eller anvendes i omfang, der er så stort, at det omfattes af REACH-aftalen (mere end 1 ton pr. år) og som derfor skal undesøges for miljø- og sundhedsrisici – evt. med henblik på at virksomheden opfordres til at bruge et mindre farligt kemikalie. REACH-aftalen, som er EUs måde at beskytte forbrugerne samtidig med at EUs virksomheder skal sikres gode konkurrencevilkår (en farlig blanding?) står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals.
WWF anbefaler, at brugen af disse stoffer hurtigst muligt udfases og erstattes med bæredygtige alternativer – uanset udfaldet af REACH-aftalen – og at vi som forbrugere får lettere adgang til at se, hvilke stoffer, der er anvendt i fx emballage og husholdningsudatyr.
Jeg kan kun anbefale, at vi dertil også holder et skarpt øje med hvad der sker i REACH-regi. Og så i øvrigt lader være med at smide vores udtjente mikrobølgeovne, strygejern, computere og gamle køleskabe direkte på lossepladsen.
Skriv et svar