Fasanen er et såkaldt indslæbt dyr – det vil sige et dyr, der ikke hører naturligt hjemme i Danmark. Det var Frederik den II, der i sin tid fik den ide at importere fuglen fra Asien og udsætte den som jagt – i øvrigt nogenlunde samtidig med sikahjorten. I velassorterede supermarkeder og hos vildthandleren fås fasanerne oftest flået. Og det er lidt synd: Kødet bliver nemt tørt, og det bliver ikke nemmere at håndtere uden skind.
Men alt lykkes i en tagine, det mellemøstlige kogekar, jeg tidligere har omtalt. Selv klassikeren fasan i kål. Forhåbentlig får jeg tilgivelse af Allah – både fasan og den bacon, der indgår i retten, er nemlig haram, så jeg håber på tilgivelse fra den pottemager, der har lavet min tagine, hvis han hører om denne ret. I mangel af tagine kan man bruge en gryde, der kan tåle at gå i ovnen.
Rens 50 gram tørrede rørhatte og udblød dem i varmt vand (eller brug friske). Skær en fasan ud i fire stykker, krydr med salt og peber og sauter (brunes let) stykkerne i taginen i en blanding af olie og smør.
Sauteres derefter ca. 100 g bacon i tern i samme fedtstof. Hæld noget af fedtet fra og sauter lige dele grofthakket selleri, grofthakket gulerod og grofthakket løg sammen med et fed hvidløg og lidt rosmarin.
Snit et halvt savoykål – eller et helt spidskål – groft og steg det sammen med de øvrige grøntsager. Vend det rundt til det er faldet sammen. Tilsæt svampene og udblødningsvandet og læg fasanstykkerne ned til grøntsagerne.
Lad det hele stå på komfuret ved svag varme i en halv time-tre kvarter til fasanen er færdig.
Til fasanen serverede jeg brød og Westons økologiske cider – som fås i en praktisk 3-liters BIB (bag-in-a-box) hos Høkeren i Ravnsborggade.
Skriv et svar