Kanelpanik

Den tyske forbrugerorganisation foodwatch har fundet store mængder cumarin i mange produkter med kanelsmag. Cumarin menes at være kræftfremkaldende, og grænseværdien i mad er 2 miligram pr kg.

Cumarin er et stof, der bl.a. kan dannes af kanelsyre, som er det, der giver kanel den karakteristiske smag. Cumarin forekommer i små mængder i kanel og i store mængder i den noget billigere cassiabark, som i stødt form minder meget om kanel.

Fundene i Tyskland viser selvfølgelig blot endnu en gang, at man skal vogte sig for de billigste produkter. Kanel er et dyrt krydderi, og man kan komme billigere til kanelsmagen ved at bruge cassiabark i stedet. 

Bonusinfo
I vores del af verden har kanel været anvendt som krydderi siden middelalderen. Kaneltræet vokser mange steder i verden, også i Egypten – men det er kanel fra Sri Lanka, som hollænderne kolonialiserede i 1648, der er bedst kendt herhjemme.

Den populære historie siger, at man brugte orientalske krydderier til at skjule fordærv. Den forklaring er dog lidt for letkøbt: Krydderier har altid været dyre, faktisk så dyre, at dem, der havde råd til kanel, også havde råd til frisk kød.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *