Jeg fik tilsendt et par spørgsmål fra to skoleelever, som er i færd med en projektopgave om madkultur. Nærmere bestemt amerikaniseringen af dansk madkultur og sammenhængen med fedmeepidemien. Jeg er beæret over at blive spurgt om min mening! Her er de seks spørgsmål, jeg blev stillet – og de svar, jeg gav.
Tror du den danske madkultur bliver mere og mere amerikaniseret? Hvis ja, kan du så forklare grunden til det?
Jeg tror ikke, den danske madkultur bliver amerikaniseret. Jeg tror der sker det samme med den danske madkultur, som der sker med madkulturen overalt i verden – og som måske først skete i USA – vores evne til at lave mad er lige så stille forsvundet. Der er ikke nogen, der lærer os at lave mad mere: Før var det nedarvet fra generation til generation, så blev det skolernes opgave og i dag … ?
Der træk i den måde, vi spiser på, også i USA – de mange små måltider (som bliver alt for store fordi portionsstørrelserne ændrer sig). Færdigretter – for bare ti år siden var det noget, man skammede sig over at spise – jeg ved ikke om det stadig er sådan, men jeg kan se, de fylder mere og mere i køle- og frysediskene og NOGEN må jo købe dem. Ingen af delene er gode for madkulturen – eller for livvidden hos dem, der spiser det.
Mere og mere af den mad, vi spiser bliver fremstillet industrielt. Som regel bliver den ikke fremstillet lige i nærheden af hvor vi spiser den (som den gjorde i "gamle dage"). Og som regel ved vi ikke, hvad der er i den.
Det har noget at gøre med økonomi og arbejdsbyrde at gøre: Vi får mindre og mindre "tid" til at lave mad (i virkeligheden får vi mere og mere "tid" til rådighed, vi bruger den bare anderledes).
I gamle dage lærte folk (kvinderne) at lave mad af deres mor. Så blev det skolerne – i dag er det faktisk industrien, der lærer folk at lave mad. De foldere med opskrifter, der hænger i supermarkederne er meget populære – og det er både godt og skidt. Folk lærer nok at lave nogle enkle retter, men de lærer ikke at kende forskel på forskellige kvaliteter eller at bruge andre udskæringer og råvarer end dem, supermarkedet fører – eller for den sags skyld at improvisere i et køkken.
De færreste mennesker bryder sig om at vide hvordan man laver de stykker af vacuumpakkede stykker af kalkunbryst, man finder i supermarkederne (hint: Kalkunerne har det IKKE sjovt – de har det faktisk værre end burhøns), og man tænker ikke over, at fiskehandlerens fjordrejer har været med en flyver til Marokko for at blive pillet – det er derfor, de er så dyre.
2) Tror du de amerikanske madvaner er blevet ligeså almindelige i Danmark, som de danske madvaner?
Folks madvaner har ændret sig overalt i den vestlige verden. Igen har det noget at gøre med den "tid" vi tror, vi har til rådighed: Familierne samles ikke om spisebordet to gange om dagen, men flintrer frem og tilbage. Det er i nogen tilfælde ikke engang sikkert man spiser det samme. En frokostpause varer en halv time – og det gælder om at få maden overstået, og komme tilbage til arbejdet. En sydeuropæisk frokostpause varer – eller varede, for det er også ved at ændre sig – et par timer, og så var der også tid til en lille lur.
Maden er i det store og hele nedprioriteret – hvor tit hører man I VIRKELIGHEDEN folk sammenligne ost eller vælge en ost, der passer til lejligheden? Det er bare noget man kyler i kurven. At to fake Arla-medarbejdere (okay, det kan godt være de er rigtige, men det er til gengæld hundrede procent sikkert de ikke selv har fundet på den ost, de reklamerer for) sammenligner gummioste på en tv-reklame er ikke det samme som at diskutere ost.
3) Synes du den danske madkultur er blevet bedre eller dårligere, efter at alt det amerikanske mad er kommet til?
Bortset fra burgeren kan jeg ikke lige sætte fingeren på et stykke "indfødt" amerikansk mad, der er kommet til Danmark. Burgeren i den amerikanske version stammer fra slutningen af 1800-tallet (kød-i-brød har man overalt i verden), men "fast-food"-versionen kom først i 1950erne. Og det har igen noget at gøre med hvordan samfundet er indrettet – lastbilchauffører og andre "on the road" har brug for hurtig mad.
Hvad angår smag, kvalitet og sundhed vil jeg egentlig hellere have en god burger (McD og Burger King er IKKE gode burgere, heller ikke i amerikansk målestok) med godt brød end en slatten pølse – men jeg tror ikke det er den som sådan, der er med til at gøre den danske madkultur dårligere.
Den danske madkultur har egentlig været dårlig længe – "oprindelig" dansk madkultur begyndte at forsvinde nogenlunde samtidig med at den første, amerikanske burgerbar åbnede. Med "oprindelig" dansk madkultur mener jeg egnsretter og traditionelle, danske retter – som ikke har noget med brun sovs at gøre. Det er retter, der tager lang tid at lave, og som ikke er så egnede til at lave i byer: De tager tid, de kræver plads.
I Danmark har vi heller ikke nogen "specialiteter" vi er stolte af – på samme måde som franskmændene med deres 200+ forskellige oste eller italienerne med deres salami og spanierne med deres skinke. Fynsk rygeost og sønderjyske kålpølser (som ikke er lavet af kål, men af kød, og som er røgede og gode at spise til alle slags kål – jeg ved ikke, hvor I kommer fra, men jeg har mødt nogen, der tror, de er lavet af kål) er stort set det.
Til gengæld skete der noget med madkulturen i slutningen af forrige århundrede (cirka samtidig med den allerførste burger – i slutningen af 1800-tallet). Vi fandt ud af at vi kunne eksportere smør til England – og så blev alle sejl sat til.
Der kom gang i margarineproduktionen (noget skulle vi jo selv smøre på brødet og stege i) og for at have noget at gøre af al den kærnemælk, der blev tilovers efter smørproduktionen, begyndte man at avle grise. Grisene blev i begyndelsen kaldt "affaldstønden", fordi de tog sig af affaldet fra smørproduktionen. Så fandt man ud af at sælge siderne til England. Resten af grisen spiste vi herhjemme. Og vi begyndte at drikke mælk og spise mælkeprodukter i stor stil – endnu mere efter køleskabet blev almindeligt i midten af forrige århundrede.
Der er nogen, der påstår, at vi i en periode var "affaldstønden": Vi spiste affaldet fra bacon- og smørproduktionen.
4) Er du for eller imod amerikaniseringen af den danske madkultur?
Jeg er mod en amerikanisering af den danske madkultur, hvis det betyder flere færdigretter og mindre bevidsthed om hvad vi putter i munden.
Jeg er på den anden side heller ikke særlig interesseret i at bevare eller komme tilbage til en dansk madkultur, der ligner vores madkultur fra for fyrre-halvtreds år siden (for det meste en kedelig omgang brun sovs og kartofler).
Så jeg er for en amerikanisering – hvis det betyder mere alsidighed og en større bevidsthed om råvarer og deres oprindelse. Jeg opfatter jo ikke så meget USA som et "burgerhelvede" som et stort, integreret køkken: USA er beboet af europæiske indvandrere (og nogen indianere – med helt deres egen madkultur, som man forresten ikke møder ret tit) og derfor er der en del retter, der er direkte overtaget fra de europæiske køkkener.
Der er skam rigtig meget interessant mad i USA. Man skal huske på at alle de "mad-diller", der findes har været en tur omkring USA: Også de "gode". Så hvis en amerikanisering af dansk madkultur betyder, at vi begynder at lytte lidt mere til folk som Alice Waters og Michael Pollan er jeg for!
5) Folk bliver tykkere og får dårligere madvaner, tror du det er på grund af den amerikanske mad, som er kommet til Danmark?
Det tror jeg ikke. Jeg tror bare det er fordi maden er blevet dårligere, rent generelt. Det er blevet nemmere at få de kalorier, man har brug for – uden i virkeligheden at blive mæt.
Og jeg tror det har noget at gøre med at vi lige så stille gennem årene har forsømt at lære os selv hvordan man laver mad, og derfor støtter os for meget til de ting, vi kan købe hel- eller halvfærdige. Vi ved ikke ret meget om hvad de madvarer, vi køber består af.
For at tage et eksempel er der alt for meget sukker (og alt for lidt stivelse) i de fleste af de brødtyper, man køber i supermarkederne – og det er vel at mærke sukker man ikke lægger mærke til, er der. Så får man pludselig flere kalorier, end man har brug for. Så hjælper det ikke stort at der er et par dråber "omega-3" i brødet.
Dertil kommer, at den måde, vores almindelige dyr bliver opdrættet på ikke gør dem særlig sunde at spise. Det er både fordi de vokser for hurtigt og fordi de får for ensformigt foder – præcis som vi selv bliver syge af at spise for ensformigt. Gæt selv om man bliver rask af at spise syge dyr …
Et eksempel er en kylling. Den er ikke specielt "mager", heller ikke hvis man skærer skindet af. Der sidder for meget fedt gemt i muskelvævet (hvis I nogen sinde ser nogen spise lørdagskylling … eller måske selv gør det … så bemærk lige hvor meget fedt, der ligger i bunden af bakken og prøv at sammenlign med en økologisk kylling).
De dårlige madvaner – der er lang vej igen! Nok er der mange, der interesserer sig for mad, men der er lige så mange, der har bund-dårlige madvaner. Og det er noget, der hænger sammen med alt det under punkt 1: Hvor skal vi få de gode madvaner fra?
6) Tror du Danmark er ved at kopiere den amerikanske kamp mod fedme?
Helt sikkert – og desværre. I takt med at vi spiser mindre og mindre hjemmelavet mad vil vi se flere og flere tilfælde af fedme – og det findes jo allerede. Jeg tænker på hospitalerne, der allerede er nødt til at købe særlige senge for at rumme de voldsomt overvægtige som der bliver flere af. Problemet er bare, at vi nok retter skytset det forkerte sted hen.
Der er jo for det første ingen, der med vilje vil være så overvægtige at de ikke kan bevæge sig, så til dem kan man ikke bare sige, at de skal spise mindre og bevæge sig mere.
For det andet er der mange ting, der har indflydelse på hvordan vægten reguleres, og flere af dem har ikke direkte noget at gøre med mad og motion. For eksempel er der for varmt i husene i dag: Hvis man fryser lidt, forbrænder man mere energi.
Det skal man så lægge sammen med at nogle mennesker bare er genetisk disponerede til at være bedre til at oplagre energi i form af fedt end andre (sjovt nok ville det måske være dem, der havde de største overlevelseschancer hvis vi levede "i naturen", og madressourcerne var knappe).
Vores konstante "småspiseri" gør det ikke bedre – jeg har hørt forskere sige, at hvis man måler stofskiftet på almindelige, raske mennesker, ville man tro, de lige havde spist en større middag – uanset om det så var midt om natten.
Det giver en risiko for at udvikle det, der kaldes et "metabolisk kompleks". Man har konstant forhøjet insulinniveau i blodet, konstant forhøjet blodtryk og konstant forhøjet kolesteroltal. Det er med til at give større risiko for hjertesygdomme, sukkersyge og den slags "livsstilssygdomme".
De fleste af de ting, man kan gøre for at hjælpe overvægtige, er "symptombehandling" (som svarer lidt til at tisse i bukserne, når det er koldt – det hjælper kun et stykke tid). Men det hjælper ikke noget på årsagerne til at folk bliver overvægtige.
Her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på at fjerne nogle af de mest åndssvage industriprodukter fra markedet (hvorfor skal man for eksempel kunne købe trestjernet salami? det er kun salt og fedt – og har ikke en skid med ordentlig salami med kød i at gøre). Hvidt toastbrød kan gå samme vej, jf den med sukkeret!
Man siger godt nok at fedmen skyldes at vi har fået mere stillesiddende arbejde – det er muligt, men der var også folk, der havde stillesiddende arbejde for tyve-fyrre-halvtreds år siden, og da så man ikke så mange procent overvægtige. Heller ikke blandt børn og unge.
Noget af det hænger også sammen med at de mennesker, der har fået stillesiddende arbejde nu også er de lavtlønnede, som ikke har råd til at købe "rigtig" mad.
Hvis man får 16.000 kroner om måneden (før skat) og skal vælge mellem 1) at fylde vognen med trestjernet og toastbrød eller 2) at købe et lille stykke god salami og et rigtig godt brød, hvad vælger man så? Og hvad vælger man, hvis man ikke har lært at læse en varedeklaration? Dem på de laveste indkomster er for fattige til at købe rigtig mad, og priserne på rigtig mad er for høje!
7) Synes du det er for meget med alt det amerikanske mad?
Hvis det er god mad kan man ikke få nok! Men hvis det er skodmad bryder jeg mig selvfølgelig ikke om det.
8) Hvad er din holdning generelt til amerikaniseringen af den danske kultur?
Det allerførste jeg kan huske, at have set i fjernsynet var månelandingen i 1969 – og jeg har faktisk lært at læse af Anders And-blade. Så selv om jeg skulle have noget imod amerikaniseringen, har jeg vist en dårlig sag 🙂 Jeg kan godt lide USA (but not its president).
Skriv et svar