Jeg har en tilståelse. Jeg har været på kur i den forløbne uge. Faktisk lige siden jeg stoppede den sidste mundfuld pandekage med chokolade og dulche de leche i munden.
Det er ikke noget, jeg normalt gør. Men ansporet af en ven (som i øvrigt har været på samme kur) tænkte jeg, det var på tide at forsøge. Jeg fik at vide at kuren er stensikker: »Sidst jeg var på den, tabte jeg mig seks kilo«.
Og jeg må indrømme – efter en måned på sild, øl, snaps og stegt svin var der røget et par ekstra kilo på skalaen. Badevægten var oppe og runde tal, der ville få Søren Toubro og kohorter til omgående at forlange mig brandbeskattet og interneret i nærmeste Obesitaslager.
Kuren er selvfølgelig en amerikansk oprindelse – den såkaldte Sacred Heart Medical Diet, også kendt som Fat-burner-kuren.
Angiveligt anvendes den på Sacred Heart Memorial Hospital når patienter skal tabe sig hurtigt før en hjerteoperation. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt dokumentation her: Hvilket Sacred Heart Hospital? Spokane? Yankton? Destin? Eugene? Allentown? Eller et af de andre (min mistanke er bekræftet – se nedenstående link)?
Man starter med at koge en suppe: Et kålhoved, en selleriknold, seks løg og to dåser flåede tomater koges med vand, der dækker, og to hønseboullionterninger. Resultatet bliver seks-otte liter suppe. Jeg tilsatte godt med chili, hvidløg og spidskommen – og suppen lugtede faktisk helt godt mens den kogte.
Meningen er så, at man skal spise den hver dag i en uge – med visse variationer. Fx må man førstedagen spise frugt (undtagen bananer), andendagen bladgrøntsager, osv. – kurens klimaks er femte- og sjettedagen, hvor man skal spise stegt kød.
Det så ved første øjekast meget mistænkeligt ud. Ok, hvis man fylder maven med vand, er der ikke plads til mad. Og jeg kan også se det fornuftige i at spise mindre alkohol, brød, sodavand (carbonerede drikke i det hele taget) og fedt- og sukkerholdige produkter og i at spise flere grøntsager. Men ingen stivelse og intet fedt i en hel uge?
Suppen smagte ikke værst på førstedagen og andendagen. Men på tredjedagen blev det en kende ensformigt. Selv om jeg blendede suppen – og puttede mere chili og spidskommen i. Dertil kom at den lavede en flyvende tackling på min peristaltik: Jeg havde ikke afføring i to dage. Men jeg holdt ud! Og så på femte- sjettedagen: Jeg siger Dem, fru Heilbunth, aldrig har en bøf smagt så godt.
Indtil i dag. Jeg orker simpelt hen ikke den suppe mere. De sidste to liter af suppen er kasseret – resten af dagen følger jeg kuren. Den er helliget frugt, vand – og jeg skal have brune ris til aftensmad. Det holder jeg vel ud.
Vil sige som en af de Grumpy old Men i den BBC-serie, der i øjeblikket bliver genudsendt på DR2 (citeret efter hukommelsen):
Jeg har fundet på en genial slankekur. Første dag på kuren står man op, spiser lidt mindre og bevæger sig lidt mere. Andendagen står man op, spiser lidt mindre og bevæger sig lidt mere. Men så på tredjedagen kommer overraskelsen: Så står man op, bevæger sig lidt mere og spiser lidt mindre …
Nåja – resultatet? Treethalvt kilo på en foreløbig seks dage. Det er da meget godt. Men man ved jo, at med den slags lynkure, er der en risiko for at det meste af det kommer hurtigt igen.
Her er lidt kritik af diæten – sammen med opskrift på suppe og kostplan.
Skriv et svar