Restaurant Tibet på Blågårds Plads åbnede i 2001 – på Dalai Lamas fødselsdag, den 6. juni oplyser et skilt ved toilettet. Det er lidt usædvanligt at finde en tibetansk restaurant. Her er man så heldige, at der er en tibetansk køkkenchef, Temba Gyaltsen, som har arbejdet hos Erwin Lauterbach i Hellerup. Det borger for råvarernes kvalitet og for en fornuftig dosering af grøntsager.
Restauranten er indrettet, så man nærmest føler sig som i Tibet (nej, jeg har ikke været nærmere landet end flere intensive læsninger af Hergés smukke Tintin i Tibet): Fra maling til udsmykning over de voksduge, de små borde er dækket med.
Maden er en fortolkning af det tibetanske køkken. En af nationalretterne optræder som starter: Momo, dampkogte dejruller med fyld, ikke ulig kineserens dim sum. Vi fik tre forskellige – med fyld af hhv. grøntsager, oksekød og kylling. Dertil en varm, men ikke ubehageligt stærk, chilipasta og romaine-blade, lynstegt i wokken så de stadig var sprøde. Ris som ledsager.
Hovedretten var en lammeragout med grønne bønner og gulerødder. Angiveligt var der fem slags peber i – den første mundfuld afslørede ganske tydeligt, at der også var spidskommen i. Retten var lidt stærkere i krydringen end man ellers oplever i kinesiske retter (som jeg tillader mig at sammenligne med). Serveringen var den opmærksomme og engelsktalende fru Gyaltsen.
Eneste ulempe (ud over de ulidelige vintertomater): Øludvalget. Her kunne man med fordel indføre en lidt kraftigere øl og dumpe De Forenedes discount. En Pale Ale ville passe godt til chilien og den diskrete krydring. Og for os, for hvem der ofte er lidt for meget måned tilbage i slutningen af pengene, er der en ekstra fordel ved stedet: Der er ingen hovedretter, der koster over 100 kroner. Godt til en mandag!
Skriv et svar