Vilde laks, ja tak, opdrættede laks, nej tak!

Det er ikke ligetil at vælge fisk. Jeg har tidligere nævnt, at fisk smager godt, er sundt og ikke spor svært at gå til. Som regel lyder rådene: Gå efter fisk med klare øjne, røde gæller og fast kød … og som ikke lugter af fisk. Men nu kommer så det tricky element – hvad med bæredygtigheden? Spørgsmålet er ikke mindst aktuelt fordi vi i november sidste år fik denne sørgelige besked:

The apocalypse has a new date: 2048. Thats when the worlds oceans will be empty of fish, predicts an international team of ecologists and economists. The cause: the disappearance of species due to overfishing, pollution, habitat loss, and climate change.

På bloggen Daily Kos giver Mark H. et par gode råd – videnskabeligt funderet selvfølgelig. Forskningen, der ligger bag er udført af Monterey Bay Aquarium. Fiskene deles op i tre kategorier: Dem, du med god samvittighed kan sætte tænderne i, fornuftige alternativer – og dem, du for enhver pris bør undgå.

Det er ikke overraskende, at vi finder torsken i gruppen »Avoid!« – på trods af de sidste ti års restriktioner i torskefiskeriet er der stadig meget få, voksne torsk i Atlanten. Måske er der flere, der bliver overraskede over at finde den opdrættede laks i samme gruppe. Det skyldes andre faktorer: 

  • For det første ophobes polykloreret bifenyl, PCB og dioxin, som begge er kræftfremkaldende, bromerede flammehæmmere og DDT i højere mængder i opdrætslaks end i vilde laks
  • For det andet er laksen en rovfisk, som bliver fodret med fiskemel af andre fiskesorter. Det er at tage maden ud af munden på de vilde laks – og de andre rovfisk i øvrigt
  • For det tredje går laksene meget tæt i bassinerne og bliver derfor let syge. Lakseopdrætterne bruger antibiotika, og det, der ikke optages i laksene, falder til bunds i havet og optages i andre dyr – og det giver en større risiko for resistente mikroorganismer.

Alt i alt er der kun et at sige: Når du køber ind, skal du sikre dig, at laksen er vild. Spørg fiskehandleren. I supermarkedet skal du checke om der står på pakken, det ikke er en opdrættet laks. Hvis der ikke står noget, kan du som hovedregel regne med det er en opdrættet laks. Når du spiser ude, kan du spørge tjeneren – og vælge noget andet, hvis tjeneren er i tvivl.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *