Gode spørgsmål til fabrikslandbruget

Poilitikens lederskribent skriver det rammende i dag. Hver gang et dansk medie sætter sig for at dokumentere vanrøgt af dyr er der bid. Og som jeg før har været inde på her på bloggen, afføder det hver eneste gang de samme kommentarer fra topfolkene. Først og fremmest fra Bent Claudi Lassen og Peter Gæmelke.

Kommentarerne er stort set enslydende. »Det er dyrplageri af værste skuffe. Der er ingen, der kan være tjent med det her. Vi vil straks sætte en undersøgelse i gang, så vi kan komme den slags til livs«. Men lige meget hjælper det. Med andre ord: Det er tydeligvis en gang gylle!

Og ganske som jeg også før har nævnt, er Politikens lederskribent opmærksom på at topfolkene ikke er sene til at finde andre syndebukke: Så er det kontrolmyndighederne, der har svigtet. Så er det vognmanden, der er uetisk. Og mere gylle.

Sandheden er at I forsømmer nogle af de faktorer, der uden tvivl bliver de mest relevante i fremtidens forbrug: Etisk forsvarlig produktion – herunder også produktion, der tager hensyn til dyrevelfærd. Bæredygtig og lokal produktion – ikke dyr, der transporteres over landegrænser af økonomiske hensyn med tab af arbejdspladser og forværret fødevaresikkerhed til følge.

Og værre endnu: I kan ikke blive ved med at prale af verdens bedste sporbarhed og sikkerhed uden at fremkalde fnisen på stolerækkerne, hvis I ikke har fuldt ud kontrol over hvad der sker under hele transporten. Men måske er det løgn, det med sporbarheden?

Der er nogle gode spørgsmål, man kan stille sig selv – og ikke mindst svineavlerne – i forbindelse med den seneste uges afsløringer. De går måske ikke overraskende på de økonomiske forhold:

1. Hvordan kan man samtidig modtage EU-støtte til et erhverv, når der er så stor en spildprocent i produktionen – og der ikke er blevet gjort en indsats for at nedbringe spildet? Har EU ikke en kontrolforanstaltning, der sikrer, at støtten anvendes ordentligt? Hvis der ikke findes en sådan, må den etableres – og hvis I ikke lever op til kravene, der er indbygget i støtten, skal den tages fra jer.
2. Hvordan – og ikke mindst hvornår – afregnes for de svin, der sendes til udlandet? For det kan da ikke passe, at det ligefrem kan betale sig at fragte døde pattegrise til udlandet? Reglerne må laves om, så der er belønning for at få grisene frem i så god behold som muligt. Eller også skal det, som Per Clausen fra Enhedslisten i dag har foreslået justitsministeren, gøres til en regel, at dyrene skal færdigopfedes på det brug, hvor de bliver avlet – noget, der forresten også ville være til gavn for fødevaresikkerheden.

Men der er også indbyggede krav til os indkøbsvognsskubbere: Hvis vi vil svinetransporterne og de uacceptable forhold i staldene til livs, må vi allerførst se i øjnene, at det vil være slut med supermarkedernes slagtilbud på kød til en tier halvkiloet.

So be it – Verner Møller mener jo det vil være med til at begrænse fedmeepidemien. Så hvad venter vi på? Allerførst: Lad være med at købe det billige svinekød. Dansk er i dette tilfælde ikke et kvalitetsstempel.

Bonus
På farmsubsidy.org kan du se hvad landbrugets topfolk får i EU-kontanthjælp. Check fx Bent Claudi Lassen og Peter Gæmelke … På kickAAS kan du få tips til hvordan du på en gang kan hjælpe den tredje verden og spare mere end 2.000 om året i skat.