Lidt mere griseri!

Politiken noterede i lørdags at Nordjyske Medier har taget initiativ til et marathonmøde om en bæredygtig fremtid for dansk landbrug. Mødet er selvfølgelig affødt af den senere tids afsløringer af forholdene på og omkring svinefabrikkerne. Deltagerne er bl.a. ordførere fra det radikale venstre, socialdemokratiet og venstre, repræsentanter fra dagligvarehandelen, Danmarks Naturfredningsforening og minsandten også Peter Gæmelke der her repræsenterer Dansk Landbrug.

Lad os håbe debatten ikke munder ud i at forholdene »skal kulegraves«, for det har vi hørt før. Det er på tide, der kommer andre boller på suppen.

Det handler jo ikke kun om dyrevelfærd. Det handler om bæredygtighed og om en rentabel fremtid for noget, der engang var et betydeligt dansk erhverv. Så venner, hvis I løber tør for diskussionsemner kan I jo tage fat på noget af dette:

• Vandmiljø – allerede nu er der varsler om at en varm sommer er ensbetydende med iltsvind  i danske farvande. Hvordan har I tænkt jer at løse problemet, der bl.a. skyldes gyllespredning?
• Nærmiljø – hvordan har I tænkt jer at løse gyllegenerne for naboerne til svinefabrikkerne?
• Energiregnskab og global opvarmning – Kan det virkelig passe, at danske svin skal fodres med affald fra sojaolie-produktionen i Argentina, som oven i købet nu ligger i hård konkurrence med producenterne af biobrændstoffer? Hvad har I tænkt jer at gøre for at undgå, at der fældes mere regnskov end strengt nødvendigt?

Mit gæt er at mødet munder ud i en tom formålserklæring, der udelukkende handler om svinenes velbefindende. At de øvrige punkter lades ude fra diskussionen. Og at vi i øvrigt ikke kommer til at høre meget mere om de udpinte svin indtil vi næste gang får en afsløring.

For en sådan vil der komme: Dansk svineproduktion er i den grad trængt af fx Brasilien og Kina. Konkurrencen tvinger andelsbevægelsen til at presse produktionen til det yderste. 

Når konkurrencen er argumentet, kan man åbenbart ikke tage dyreetikken alvorligt: Et af de seneste, seriøse forslag på skuldersårsfronten er at fjerne noget af søernes skulderblad ved et operativt indgreb, så de passer bedre til farestien. Hvorfor ikke bare hakke benene og trynen af dem, nu I er i gang?

Næste gang vi ser en afsløring kan Lassen & Gæmelke så igen stå frem med tomme udtalelser om at det er »dyrplageri af værste skuffe«. Men måske var det på tide, de tilstedeværende landbrug og politikere i stedet tog en principiel diskussion om landbrugets rolle i videnssamfundet:

Det har før været på tale at Danmark ikke har nogen produktion af højtforædlede fødevarer. Vi kunne lige svinge os op til at salte og røge bacon til englænderne.

Det ser ud til at da den eksport stoppede, tog forædlingen et syvmileskridt baglæns: Nu kan vi ikke engang finde ud af at fede grisene op selv. SPF Danmark transporterer atten millioner smågrise årligt (18.000.000 – eller tre per indbygger her i landet). Tal lige om bananrepublik!

Det største regeringsparti har haft kernevælgere blandt danske landbrugere. Men jeg har svært ved at forlige regeringens visioner om et »videnssamfund på den høje klinge« med landbrugets dagligdag. Der er ikke meget højteknologi ved at lægge en fejlernæret so i spændetrøje, og voldinseminere den til at føde fire gange så mange unger som normalt.

For nylig kom det frem, at produktion af smågrise til eksport er den absolut nemmeste form for landbrug: Det kræver stort set ikke større begavelse og indlevelse end den, der ligger i at trykke på en knap og huske nummeret til dyrlægen.

En af mine venners mor siger, at de klogeste flyttede fra landet og til byerne, da landbruget blev industrialiseret. Kun de svagest begavede blev tilbage. Den udvikling fortsætter vel til vi har nået det absolutte nulpunkt. Sidste mand lukker og slukker – det er den knap, der står »off« på, bare ring, hvis du kommer i tvivl.