EU-kommisionen har lukket fiskeriet efter Tobis, skriver Erhvervsbladet i dag. Årsagen er frygt for overfiskning. Advarselstegnene har allerede været der. Dambruget slår vagt i alarm fordi priserne på fiskefoder er steget voldsomt de seneste år. Tobisen har erstattet blåhvillingen og brislingen som den vigtigste industrifisk.
Men tobis-stoppet sender de forudsigelige chokbølger gennem fiskemels- og fiskeolieindustrien. Argumenterne er de samme, som fiskerne i sin tid brugte over for biologierne i København, der indførte kvoter på torsk: Vi kan jo se, der er fisk nok. Direktøren for TripleNine FishProtein, Nils Christian Jensen, siger til avisen:
»I fjor kunne et skib fange 40 ton tobis i døgnet, når det gik bedst, og i år kan de fange 500 ton på alle pladser. EU-beslutningen havde været fair nok, hvis der ingen fisk var. Men hvis man vil af med industrifiskeriet, kan man lige så godt sige det lige ud«
Det var da en god ide! Hvis der skal fanges fisk fremover, skal det ske med konsum for øje. Lad os afskaffe begrebet industrifiskeri (fiskeriet af det, der i forne tider hed skidtfisk). For så er der nemlig mulighed for at der er fisk nok i havet til os allesammen. Skal vi lige tage artiklen fra CBS-news en gang til igen, både for arveprins Knud og for Nils Chr. Jensen:
»The apocalypse has a new date: 2048. Thats when the worlds oceans will be empty of fish, predicts an international team of ecologists and economists. The cause: the disappearance of species due to overfishing, pollution, habitat loss, and climate change«
Danmark er den største eksportør af fiskemel i EU, og med en årlig eksport på omkring 200.000 tons pr år, ligger vi på en global fjerdeplads, efter Peru, Chile og Island. Fiskemel bliver brugt til fiskefoder. Meget af fiskemelet ryger lige i gabet på de sultne laks i de norske laksefarme. Og en del bliver solgt til Asien, hvor det er meget brugt som foder i rejefarmene, samt som svine- og kyllingefoder.
Spørgsmålet er om den massive produktion af fiskemel og fiskeolie i bl.a. Danmark er med til at forrykke den økologiske balance. Om foderet til de norske opdrætslaks i realiteten bliver taget ud af munden på de vilde laks. Og om eksporten af foder til Asien er med til at ødelægge en bæredygtig produktion.
Hvis det forholder sig sådan er der i høj grad brug for nye tanker i fiskeopdræt: Hvordan kan man opdrætte fisk på en måde, der ikke udøver et unødvendigt pres på fiskebestanden i verdenshavene?
Det er sgu svært at skubbe indkøbsvogn! Først får vi at vide, at vi skal spise mere fisk, fordi det indeholder omega-3 fedtsyrer. Så får vi at vide, at vi skal undgå fede fisk øverst i fødekæden, fordi de indeholder for meget kviksølv og dioxin. Og til sidst får vi at vide at fiskene er på vej til at uddø. Marion Nestle giver på treehuggertv.com nogle gode råd til fiskeindkøb, som måske kan hjælpe lidt på vej:
Skriv et svar