Farmers market

Foreningen Oprør fra Maven afholder Farmers market hver lørdag i Jægersborggade på Nørrebro. Jeg var der for første gang i går. Der var ikke mange stande. Forklaringen var den simple, at der i denne weekend har været dyrskue i Roskilde.

Det bliver forhåbentlig en fast tradition – for jeg vil da helt klart være stamkunde. Jeg købte broccoli og rabarber fra Lavendelgaarden, og fik en lille snak med bodens indehaver. Der var blevet relativt hurtigt udsolgt – så man skal nok komme tidligt. Markedet har åbent fra 10-14.

Indehaveren var, som jeg, i øvrigt lidt fortørnet over at standene de forrige lørdage havde været fyldt med importerede varer. Meningen er jo at et farmers market skal handle om lokalt producerede råvarer.

Et iniativ fra græsrodsniveau (i.e. Camilla Plum, som er en af hovedkvinderne bag OfM). Og jeg tror mere på det end jeg tror på den slags end jeg tror på det meget omtalte men indtil videre temmelig luftige marked ved Israels Plads. Det lugter for meget af at have en bagtanke, der hedder at brande byen.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *