Min salig fru moder nægtede at spise makrel. De lever af døde fiskere, påstod hun. Det er nok en sandhed med modifikationer. Makrellen er en rovfisk. Men det kan da godt tænkes at der ryger lidt strandvasker med engang i mellem.
Jeg elsker derimod makrel – både røget, stegt og – selv om man ikke må sige den slags, der kunne jo være børn og sundhedsmyndigheder til stede: rå. Denne er så simpel som det tænkes kan: Makrel med rabarberkompot og nye kartofler.
Tag en makrel, krydr med salt og peber, vend den i mel og steg den i smør. Du kan også med stort held grille den (på en rigtig grill eller på en grillpande).
Dertil nye kartofler som du koger på den sædvanlige måde (Sven Grønlykke anbefaler at de koger i 10 minutter, hvorefter man slukker for blusset og lader dem trække et kvarter).
Når kartoflerne er færdige, smider du det, svensken kalder en klink smør (ca 50 gram) ned i gryden sammen med et par spsk finthakket persille eller purløg og møffer det rundt med låget på. Koldt øl til, og hvis der så er et øje tørt, sidder det i fjæset på et utaknemligt skarn!
Server med rabarberkompot af et par stilke rabarber kog møre med lidt finthakket, frisk ingefær og sukker. De rabarber, jeg købte fra Lavendelgaarden på farmers market var tydeligvis nogle af sæsonens sidste, man kan mærke de bliver træede og svære at skære i.
Du kan i øvrigt også lave en stikkelsbærkompot til makrellen – det er den klassiske engelske gooseberry compote. Desværre havde folkene fra Lavendelgaarden ikke umiddelbart planer om at have stikkelsbær med på markedet, men de har dem som selvpluk.
PS: Selv på farmers market trives ammestuehistorierne. De gjorde opmærksom på at man skal huske at komme nonoxal i sine rabarber. Nej man skal ej.
Skriv et svar