Den engelske miljøorganisation Soil Association advarer mod en ny stamme af resistente stafylokokker, der kan overføres fra dyr ti mennesker. Stafylokokkerne er af den såkaldte MRSA-type: Methicilin resisistent Staphylococcus aureus, som er resistente over for selv de skrappeste antibiotika.
I Holland er der fundet MRSA i 20 % af svinekødet, 21 % af kyllingekødet og 3 % af oksekødet i butikkerne. Soil Association har fundet at den allerede har spredt sig til mennesker: Bakterien er fundet i 40 % af de hollandske svin og halvdelen af de hollandske svinefarmere har vist sig at være bærere.
Faktisk er den samme stamme af MRSA-bakterier allerede fundet hos mennesker i Danmark. Bakterien er herhjemme fundet hos 31 personer. Og MRSA er ikke noget at spøge med. I 2005 var der 201 tilfælde af MRSA-infektioner på danske sygehuse. Og i ugeskrift for læger bliver omkostningerne til MRSA-behandling i 2006 anslået til 100-150 millioner.
Bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika ved et rent tilfælde: Hvis en bakterie overlever behandling med antibiotika vil den dele sig til nye bakterier, der også er resistente over for antibiotikummet. Resistensen kan også overføres til andre bakterier. Hvis en bakterie er resistent over for flere antibiotika ad gangen, kaldes den multiresistent.
Bruger man antibiotika for ukritisk, stiger resistensen hos bakterierne. Og så virker behandlingen ikke længere. En behandling med antibiotika begynder derfor altid med et smalspektret antibiotikum, der kun angriber en bestemt type bakterier. Hvis det ikke virker, går man over til et bredspektret, der angriber flere typer.
Hvis bakterierne bliver resistente over for flere antibiotika, og især over for de bredspektrede – hvor methicilin er et af de kraftigste – rammer lortet for alvor ventilatoren. Og det er patienterne på sygehusene, beboerne på plejehjemmene og alle andre med nedsat immunforsvar, der bliver ramt af stænkene.
Heldigvis strutter danske svin ikke længere så voldsomt af penicillin som de har gjort. I 1994 knækkede kurven – da blev det forbudt dyrlægerne at sælge medicin til landbrugerne. Og forbruget af tetracyklin faldt pludseligt med 30 tons.
Men der bliver stadig brugt antibiotika i danske stalde. Dog er de danske dyrlæger med 0,05 g pr. kg kød ikke nær så gavmilde som eksempelvis de hollandske med 0,15 g pr kg kød – eller de amerikanske, med henved 0,25 g pr kg kød.
Man kan selvfølgelig vælge endnu engang at tørre den af på indkøbsvognsskubberne: Start en ny kampagne om at gennemstege kødet. Måske får vi samme hysteriske forhold til svinekød som til æg – og måske kan man forestille sig pasteuriseret svinekød, ligesom man har pasteuriserede æg?
Spøg til side – hvis vi går ad den vej, går vi glip af tilberedningsmuligheder og potentielle smagsnuancer. Den rosagrillede svinekotelet, Claus Meyer lavede i Smag på Danmark i går aftes er, hvor lækker, den end måtte være, er i denne optik fuldstændig uansvarlig.
Men i min optik er der ikke ændret noget: Hvis vi for alvor skal problemet til livs, skal vi selvfølgelig have fat i det dybest set uansvarlige fabrikslandbrug – og fx sætte grænser for staldenes størrelse, lave regler for hvor længe smågrisene skal gå hos moderen og give svinene et mere naturligt foder end det evindelige kraftfoder.
Det slår to fluer med et smæk. For det første vil svinene være mindre udsatte for mange af de sygdomme, der kræver behandling med antibiotika (som fx fravænningsdiarré, der skyldes E.coli, der får frit spil når smågrisene vænnes fra somælk og sættes på kraftfoder og som behandles med apramycin). Og for det andet vil de resistente bakterier ikke kunne sprede sig over så stor en besætning.
Men den løsning ligger nok ikke lige om hjørnet. Selv om man skulle tro svineavlerne havde råd til det – som landet ligger nu har de i hvert fald råd til at sende hver fjerde so til destruktion.
Skriv et svar