Forleden zappede jeg ved et tilfælde forbi et program med titlen Chris på Chokoladefabrikken på DR1. Programmet er en sammenredigering af nogle indslag, der har været bragt i DRs rædderlige small-talker Aftenshowet. Det handler om ernærings- og motionseksperten Chris McDonald og hans forsøg på at coache medarbejderne på Toms Gruppens fabrik i Ballerup til at lægge livsstilen om. Programmet har selvfølgelig indtil flere formål.
For det første får Toms Gruppen brandet sig som en virksomhed med fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) – et begreb, der efterhånden har lige så stor værdi i årsregnskabet som miljøbevidstheden. CSR dækker over de hensyn man tager til medarbejdere, lokalsamfund, underleverandører osv. osv. TV-programmerne vil tage sig vældig godt ud, når Børsen næste år afholder konkurrence om årets bedste beretning. Alt andet lige er det godt for omsætningen i Toms butik.
For det andet får Chris McDonald brandet sig som über-ernæringsekspert. Med klumme og brevkasse i Politiken og programmer i DR rammer han indtil flere segmenter ad gangen. Alle de andre, inklusive Larme Fastrup, som Camilla Plum kalder ham, kan godt gå hjem og lægge sig. Det har bl.a. morgenmadsproducenten Kelloggs indset, idet de har tildelt Chris McDonald deres kommunikationspris – stor 25.000 kroner. Og den slags omtale er selvfølgelig godt for omsætningen i Chris butik.
Hvilket bringer mig tilbage til en af mine sædvanlige pointer: Chokoladefabrikker, morgenmadsfabrikker og ernæringskonsulenter har et eneste mål – at tjene penge på deres kerneydelse (som altså er chokolade, morgenmad og konsulentydelser). Det er nok vor tids største paradoks: Hvis chokolade- og morgenmadsfabrikker virkelig ville gøre noget for at bremse fedmeepidemien, ville de i realiteten gå fallit (og konsulenterne med dem).
Skægt nok faldt programmerne, da de blev sendt første gang, nogenlunde sammen med at Chris McDonald blev tildelt kommunikationsprisen – og med at Toms var i medierne med historien om at »nu ville de yde deres til at bremse fedmeepidemien og droppe de store slikposer«.
Og skægt nok kommer jeg altid til at tænke på, at Kelloggs ville kunne spare dette års – og de næste mange års – kommunikationspriser, hvis de fjernede de af deres produkter, der ikke lever op til ernæringsforskrifterne, fra supermarkedernes hylder (det vil i praksis sige dem alle).
Og skægt nok så jeg – da jeg forleden ronderede en Netto – at Toms ganske rigtigt lever op til løftet om ikke at producere slik i store poser. Nu kan man nemlig få det i store spande.
Det er altsammen godt for omsætningen. I Toms butik. I Kelloggs butik. Og i Chris butik.
Skriv et svar