Sundhed og spin

Det er agurketid, og debatten om nedsat moms på madvarer kører i Politiken. Det hele handler selvfølgelig om fedmeepidemien (formentlig den mest indbringende epidemi nogensinde). Diskussionen handler om hvorvidt momsen skal differentieres, så frugt og grønt fritages delvist for moms, mens usunde (dvs. fede, sukrede og salte produkter) belægges med ekstra afgift.

Rollerne ligger klar fra starten: Argumenterne er ganske forudsigelige: Industrien ønsker selvfælgelig ikke at der skal indføres afgifter, der på nogen måde skal kunne begrænse salget – og ræsonnementet bag er at forbrugerne har deres frie vilje. Derfor skal en sådan ordning standses. 

Ordningen karakteriseres fra industriens side derfor som »svær at administrere«. Hvordan skal man i produktion og detailhandel kunne afgøre om en frugtyogurt er sund eller ej? Den indeholder jo frugt, men den kan jo også være så fed, at den får prædikatet usund. I Folketingssalen er debatten lige så forudsigelig. Fra højre side tror man også på forbrugerens frie vilje. Derfra lyder det, at nedsat moms er smagsdommeri. Og fra venstre side lyder det, at afgiftsændringerne ikke kan komme hurtigt nok.

Her på bloggen er vi selvfølgelig ikke i tvivl. Det vil være en god ide at fjerne momsen på mad. Mad er i forvejen forfærdelig dyrt her i landet. Det betyder, at lavindkomstgrupperne er henvist til de billigste fødevarer – i de varianter, supermarkederne tilbyder (specialbutikker og farmers markets er endnu ikke for lavindkomstgrupperne). Det er fødevarer, der er produceret af de billigste råvarer: Luft, vand, fedt og sukker. De to sidste er selvfølgelig først og fremmest billige på grund af diverse støtteordninger. Og denne skævhed afspejles i fedmeepidemien. 

At det er svært for industri og detailhandel at skelne mellem hvorvidt et produkt er »sundt« eller »usundt« er spin for galleriet. Kære industri: Alt kan måles. Her er fx et eksempel fra det sidste katalog fra Dansk Supermarkeds Bilka-butikker. Kilopriserne for MesterHakket oksekød i forskellige fedtprocenter bliver her angivet som:

Der er altså en prisforskel på 48 kroner kiloet mellem den »fede« og den »magre« variant – og det er jo lige til højrebenet at indføre afgiftsændringer fx på basis af disse målinger. Hvis man (og jeg ved godt, jeg har brugt eksemplet før) arbejder i kasselinien i en af Dansk Supermarkeds egne butikker til en bruttomånedsløn på ca 16-17.000 pr. måned og har børn i skolealderen, er det vel ikke svært at vælge hvilket kød, der skal i aftenens millionbøf til pastaskruen, vel?

Selvfølgelig vil en afgiftsændring ikke ændre på at en sund livsstil måske mere handler om at afpasse kalorieindtaget til den fysiske aktivitet, om at spise færre forarbejdede produkter (med uigennemskueligt indhold), og om at skære ned på kødet (og spise flere grøntsager i stedet). En afgiftsændring vil heller ikke fjerne de støtteordninger, der gør kød- og fedtpushing til en så lukrativ forretning. Men alt andet lige vil en afgiftsændring kunne gøre grøntsager og sundere produkter et mere realistisk valg for de svageste grupper.