Et coinoffer, du ikke kan modstå (og et helt gratis tip til Carina Christensen)!

Så er der godt nyt til forældre, der er bekymrede over at deres børn ikke vil spise gulerødder eller broccoli! Put maden i en æske fra McDonalds – så glider det ned som en leg. Det er et forskerhold fra Princeton, der har undersøgt førskolebørns reaktioner på mad i forskellig emballage.

Børnene fik serveret burgere, softdrinks og pommes frites i forskellig emballage – en neutral og emballage fra McDonalds, Og voila: Børnene foretrak i langt de fleste tilfælde emballagen fra McDonalds fremfor den neutrale. Og det sjove er, at selv gulerødder og broccoli gled ned, hvis det bare var i en emballage fra McD!

Det er jo velkendt at de gyldne buer og klovnen er meget kendte varemærker hos amerikanske børn. Jeg citerer nok en gang Schlossers artikel i Rolling Stone Magazine for:

A survey of American schoolchildren found that ninety-six percent could identify Ronald McDonald. The only fictional character with a higher degree of recognition was Santa Claus. The impact of McDonalds on the nations culture, economy and diet is hard to overstate. Its corporate symbol – the Golden Arches – is now more widely recognised than the Christian cross.

Og så er der lige den med reklamerne – man kan faktisk ikke åbne for fjernsynet uden at blive udsat for en reklame for det ene eller det andet fastfood-produkt.

Og de virker, har Jason Halford, som leder Kissileff Human Ingestive Behaviour Laboratory ved Liverpool University fundet ud af. Ved at studere børn, der ser reklamer for hhv. junk food og legetøj før de ser en tegnefilm, har han set en klar tendens:

Irrespective of their weight, the children’s food intake after watching the food adverts was significantly higher than after watching the toy adverts. The obese children increased their consumption by 134%; those who were overweight increased their consumption by 101%; normal weight children ate 84% more.

Det er vel egentlig bevis nok for at reklamer for fastfood (og sodavand) ikke bør vises før efter klokken 22 og forud for film med aldersgrænser – og måske oven i købet at der bør være restriktioner på salg af fastfood (og sodavand) til alle under 18.

Det var måske endelig noget nyttigt, Carina Christensen kunne tage sig til – altså egentlig lovgivning i stedet for ligegyldige valgflæsk-kampagner?

Tænk over det. Det er i hvert fald billigt: Der skal hverken udvikles websites, trykkes foldere eller hjernestormes om tøjdyr – og der skal ikke købes kaffe og brødt brød til møderne med interessenterne. For ingen kan vel være uenige, det er jo i alles interesse, ikke sandt?

Kilde: forskning.no mv.

BTW: Der findes to, multinationalt opererende, amerikanske organisationer, der begge er grundlagt i 1948 i San Bernardino. De havde måske begge i sin tid en samfundsmæssig relevans – og måske kunne man engang argumentere for deres berettigelse.

I dag er det nok mere tvivlsomt, selv om menige og linieorganisationen i begge organisationer uden tvivl vil påstå, at organisationerne udelukkende eksisterer for hyggens skyld.

De to organisationer er selvfølgelig Hells Angels og McDonalds


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *