Fire stensikre veje til vækst i fødevareindustrien

Vækst i fødevareindustrien går igen i overskrifterne i dagens aviser. Og det bør vel nærmest ophøjes til mantra – for noget skal vi jo blive fede af, nu vi en gang har en fedmeepidemi. I sommervarmen flimrer de fire stensikre veje til vækst i fødevareindustrien for mine øjne (og varmen gør mig lidt irritabel, Gud velsigne den). De fire er:

1. Få dem til at spise mere
2. Få dem til at spise det hurtigere
3. Kom mere vand i sovsen
4. Forvir dem

Det første punkt er vel relativt let at begribe. Sælg varerne i større poser, pakninger og portioner. Giv eventuelt rabat, hvis man køber mere, end man egentlig har brug for.

Metoderne er markedsføring, markedsføring, markedsføring. Betal en god portion penge for at få den i supermarkedskatalogerne – hvad gør det, om den fortrænger en lokal grøntsag fra hylderne. Der stilles ikke egentlige krav til varens kvalitet.

Det er på den måde vi har fået flæsk til ti kroner halvkiloet (hvis man køber et halvt svin ad gangen), halvanden-liters sodavandsflasker, slik i spande og guldbarrer på 200 gram. Og det er det, der har gjort Norman Spurlock til et instant hit:

Det andet punkt er vel også relativt let at begribe. Det handler simpelthen om at udvande varen på den ene eller den anden måde. Erstat dele af varen med de billigste af alle ingredienser: Vand, fedt, sukker og luft.

Metoden er: Tal til pengepungen. Vi er som børn, vi gider ikke bruge tid på at lave og spise mad – hvis vi kan få det overstået så hurtigt og billigt som muligt, så vi kan komme ud og lege igen, er vi allergladest.

Serverer vi den hurtige mad sammen med budskabet om at vi ikke kan lave mad, er den nemmere at sælge igennem. Budskabet går igen og igen – og det er en fremragende undskyldning for at fremstille halvfabrikata, der kan få folk til i det mindste at føle at de lykkes i et køkken.

Danmark har i øvrigt en lang tradition for at putte mere vand i sovsen. Otto Mønsted anlagde i 1883 den første margarinefabrik, og skabte præcedens for at vi i Danmark spiste billig margarine (og eksporterede det dyre smør).

I dag køber vi Kærgården og andre blandingsprodukter – ikke fordi de er væsentlig meget billigere, men fordi de er hurtigere at få i sig: Tænk Dem, produkterne er smørbare, direkte fra køleskabet! 

Mere vand i sovsen er også relativt nem at forholde sig til: Palmekærnefabriken, der blev grundlagt i 1871, tog navneforandring til Århus Olie og hedder i dag AarhusKarlshamn, og er stadig The first choice for value added vegetable oil solutions.

Fabrikken er godt nok (sammen med sukkerfabrikkerne) grundlagt på en politisk nødvendighed. Da slaveriet blev ophævet, var det nødvendigt at finde en erstatning for kakaobønnen: Den fandt fabrikken i 1870erne. 

Og chokoladefabrikanter i USA og resten af verden kæmper en hård strid for at få lov til at bruge andre fedtstoffer end smørfedt i chokoladen – det har forståeligt vakt protest, men bliver det gennemført, vil det sikkert ikke vare længe før chokoladeproducenter i resten af verden bliver nødt til at følge laveste fællesnævner. For vækstens skyld.

I dag køber vi også gladeligt kyllinger fra De fem gårde, som vel egentlig ikke adskiller sig synderligt fra andre standardkyllinger.

De bliver solgt i en fin emballage, eventuelt udskårne, så de er nemme at gå til. Og så kan man nogle gange være heldig at få dem naturelmarineret: Pumpet med en glukoseopløsning, der får dem til at se større ud.

Og så står der indirekte prins Joachim på emballagen, fordi Schackenborg er en af de fem gårde. Det er også en slags vand i sovsen: Præcis som når Dansk Supermarked har en særlig serie, kaldet Princip!, hvor varerne er pakket lidt pænere ind – men egentlig ikke adskiller sig fra de andre varer.

Det sidste punkt er lidt sværere: Forvir dem. Det har noget at gøre med alle de tilsyneladende modstridende ernæringsråd, medierne flyder over med. Der kan vel ikke være nogen tvivl om at det eneste relevante råd er:

Spis mad, spis ikke for meget, spis flest grøntsager og lav det selv

Men det er jo ikke godt for slagterierne (som gennem årene har velsignet os med gris på gaflen, sagen er bøf, femten lette, svinegodt og andre spis-mere-kød-kampagner). Det er heller ikke godt for dem, der lever af færdigretter og catering, som ville gyse hvis alle pludselig lavede deres mad fra bunden.

Så vi har heldigvis fundet kompromisløsninger, hvor syv og otte kostråd bliver blandet sammen med salgskampagner i pyramider og, kostkompasser, så alle til sidst er ganske rundtossede og må søge individuel kostrådgivning.

Pseudovidenskabsjournalistik om grøn te, chokolade, og andre stimulansers sundhedsværdi og historier om omega 3-beriget mad er med til at gøre folk forvirrede – og øger både troværdighed og salg.

Det bedste af det hele er selvfølgelig, at det hele kan kombineres. Man kan godt lave en frosted, altså sukkercoated morgenmad (spis mere), der kan spises direkte fra pakken og er sampakket med ske (spis hurtigere), hvor dele af sukkeret er erstattet af hfcs 55 (put mere vand i sovsen) og hvor der er tilsat havrefiber (forvir dem).

Har vi det ikke herligt og går vi ikke fortryllende tider i møde?