Som faste læsere vil vide, har jeg en indgroet modvilje mod salat med »ting« i. Hvis jeg serverer en grøn salat, skal den helst bare bestå af forskellige grønne blade: Ingen optøede ærter, rå champignon, helst ingen tomater og agurker og – oh rædsel – ingen dåse-babymajs hos mig!
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan lide »ting«. Man kan jo fx lave en salat, som denne der er kendt i mange varienter i Grækenland (khoriatiki), Tyrkiet (salatalik) og Bulgarien (sjopska). Her er det »tingene«, der udgør salaten – og salaten, der udgør et helt måltid. Man vil bemærke, at der ikke er salatblade i (hvad skulle de dog der – deres sarte smag ville jo helt drukne, mener jeg). Jeg brugte:
- Tomater
- Agurker (der var de sørme igen)
- Salatløg (det er de hvide)
- Grøn peber (helst de lysegrønne, man kan finde hos indvandrergrønthandlerne)
- Feta (af fåremælk)
- Sorte oliven
- Frisk oregano
- Olivenolie
- Vinaigre (hvid)
- Sort peber
Snit grøntsagerne, bland dem sammen, og fnulr fetaen over. Slut af med de udstenede oliven, frisk, hakket oregano og sort peber. Dryp med vinaigre og hæld olivenolie over (ca seks gange så meget olie som eddike).
Lad det hele trække en times tid – ikke i køleskabet – så bliver aromaerne godt integreret og løgene mister deres skarpe kant. Tag evt. et stykke brød og et glas vin til, så kan den salat såmænd godt udgøre et helt måltid. Den kan også godt tåle hårdkogt æg og kapers – men det første var jeg ikke i humør til, det andet havde jeg ikke i huset.
Skriv et svar