Lige i hjertet af teaterdistriktet, på Frederiksberg Alle, hvor det fomelig vrimler med ældre, blåhårede fruer, finder man Bjørnekælderen. Her serverer man de klassiske, danske frokostnumre i dagtimerne. Om aftenen bliver de erstattet med et fransk / italiensk-inspireret køkken.
Jeg har efterhånden været der en del gange – og er aldrig gået skuffet derfra. Hvis jeg skulle brokke mig over en enkelt detalje, ligger den i kategorien luksusproblem: Smørrebrødet er alt for rigeligt!
Man bliver næsten mæt af et enkelt stykke – engang talte jeg fx tre hele æg på min medspisers æggemad, til overflod belagt med en sennepsmayonnaise (og fik helt medlidenhed med hans stakkels kone). Min egen mad ved den lejlighed, skinke med spejlæg, bestod af en centimetertyk (!) skive ristet skinke med en cocotte med to æg og glimrende grov sennep.
Men det var dengang. I går valgte vi de tre uspecificerede stykker smørrebrød. Røget laks, kalvesteg med pickles og fiskefilet. Den meget venlige og effektive tjener byttede gerne laksen ud med Christiansøpigens sild (så havde snapsen også en undskyldning).
Her var madderne ikke for store – og man kunne følge det forløb, en frokost efter min (og Johannes V.s) mening skal være: Fisk, kød og – valgte vi til at følge maden til dørs med – ost. Et fint osteudvalg af seks forskellige europæiske gårdoste med hyldeblomstsaft-marinerede rosiner, oliven og et ganske solidt frugtbrød til.
Derefter en kop kaffe (stedet serverer kun en almindelig kaffe, som de medspisende barristas var enige om var ganske fortræffelig) og et bæger af husets egenimporterede cognac, Chateau Beaulon fra 1983. Ypperligt.
Kafeen skal være velsignet!
Gud ske Lov for Sofahjørnets Fløjl!
Jeg omfatter min Kellner med Sympati,
jeg sidder sval og barberet ved Bordet,
finder Stangen under det med Fødderne
og spiler næsen mod Dugens kyske Klorlugt.Johannes V. Jensen
Ved Frokosten, Digte 1906
Skriv et svar