Det er ikke for madens skyld. Ikke at den er dårlig. Den er jævn, men der er sådan set ikke rigtig noget at udsætte på den. Man kommer i Grøften for stemningen og betjeningen.
Stemningen er altid let løftet – det forlyder endda at den hos visse politikere har været mere end let løftet – og betjeningen er fantastisk: Ikke klæbende, men alligevel venlig, bestemt, opmærksom og hurtig. Ingen bliver glemt i Grøften, som en af mine medspisere sagde.
Jeg fik christiansø-sild (med løg og æbler i en cremefraiche-dressing), stegt fiskefilet (friture) med remoulade og en pariserbøf med alt snasket (rødbede, pickles, peberrod, kapers, rå løg og rå æggeblomme). Bøffen var formet ud over brødet som det sig hør og bør – men brødet var måske lige på den snaskede side.
Det eneste rigtige kritikpunkt er at rugbrødet serveres med et tykt og ækelt lag margarine – havde det så endda været smør – som man endelig bør huske at skrabe af. Tandsmør er godt, men tandmargarine decideret afskyeligt.
Ølkortet er i allerhøjeste grad overskueligt: Carlsberg og Carls Special. Til gengæld fører stedet også mine danske yndlingssnapse: Harald Jensen og Brøndums kommenakvavit. Så kan man jo trøste sig med dem.
Grøften har åbent i sommer- og julesæsonen – Tivoli holder også åbent i skolernes efterårsferie, men her valgte man i hvert fald sidste år at holde lukket. Det er en misforståelse! Jeg gider ikke gå i Tivoli hvis forlystelserne ikke kører!
Skriv et svar