Fedmekirurgi har vist sig at virke. De opererede taber sig relativt hurtigt. De tager godt nok på igen, men de holder sig på en vægt, der er lavere end før operationen. Og dødeligheden falder betydeligt.
Operationen er en roux-en-y-gastric bypass-operation. Man snører et 3 kubikcentimeter stort stykke af mavesækken af, forbinder det med tyndtarmen cirka 150 centimeter inde.
Det giver plads til mindre mad og det giver mindre tarm at optage næring gennem. Med sådan en operation kan man have et godt liv med mad. Det vil sige, at man:
- Kan spise sig mæt (og føler sig ikke bare stoppet før man bliver egentlig mæt)
- Har lyst til at spise de rigtige ting (altså gulerod frem for chokolade)
- Ikke føler cravings, altså den der ubændige trang til et-eller-andet (uanset om man så i øvrigt lige har spist)
Det er lige præcis den tilstand, de fleste af os efterspørger. Og som nogle af os skal gøre os stor umage for at være i. Men det er en tilstand, der er næsten umulig at opnå i vores madkultur.
Så hvorfor ikke lave operationen til standard og tilbyde den til alle i konfirmationsgave: Vores stenalderkrop passer jo ikke til madkulturen – så hvorfor ikke bare sy den om?
Note:
Bloggeren har været på videnskabelig kongres. Nærmere bestemt Treatment and prevention of obesity. Altså en kongres om hvordan man behandler og forebygger fedme.
Måske ikke lige inden for emnet for bloggen (selv om faste læsere vil vide, at jeg af og til har et par sidespring). Men jeg syntes alligevel, der var mange interessante emner at fundere over. Blandt andet dette.
Konferencen handlede ikke så meget om hvordan man konkret kan bruge madkulturen til at undgå overvægt – selv om det ville være et nok så relevant emne.
Skriv et svar