Rasmus Rasmussen fra Blogmagasinet er på banen igen. Med en forrygende ide: Kåring af den årets weblog 2007! Her fra bloggen har jeg selvfølgelig allerede stemt på min favorit. Og det er ikke en madblog, så meget kan jeg røbe.
Stem på jeres favoritblog – og hvis den vinder, bliver indehaveren ejer af den spændende præmiepulje, som madkultur selvfølgelig også har bidraget til. Madkulturs præmie er todelt – og den er selvfølgelig relateret til mad:
- En brænder, som fx kan bruges til creme brulêe – det står der faktisk på den, at den er beregnet til, men jeg vil gætte på at den kan bruges overalt hvor man har brug for at brune en overflade før servering, og vælger at kalde den en lomme-salamander
- Et – godt nok antikvarisk – eksemplar af Alice B. Toklas kogebog i velholdt 1967-udgave, oversat af Annebeth og Jens Kruuse med smudsomslag men uden fedtpletter og skriblerier: Det var faktisk en af de bøger, der først tændte min madlavningsgnist (og ja, jeg har selvfølgelig stadig selv et eksemplar)
Alice B. Toklas var forfatteren Gertrude (a rose is a rose is a rose) Steins samleverske. De boede sammen i Paris fra 1907-1946, da Stein døde. På omslaget er citeret en anekdote om at de to (altså Stein) blev inviteret til at give en forelæsningsrække i USA – men afslog, fordi de var bange for man kun kunne få dåsemad derovre. Først da de fik tilsendt et menukort fra en restaurant, turde de tage afsted …
Den danske version af kogebogen er desværre oversat efter de puritanske amerikanske udgaver og derfor uden de legendariske hash-brownies, men man kan forhåbentlig klare sig uden. Til gengæld rummer den et hav af mere eller mindre kendte opskrifter – og en masse anekdoter fra første halvdel af det tyvende århundrede. Stein får det sidste ord, med digtet America:
Once in English they said America.
Was it English to them.
Once they said Belgian.
We like a fog.
Do you for weather.
Are we brave.
Are we true.
Have we the national colour.
Can we stand ditches.
Can we mean well.
Do we talk together.
Have we red cross.
A great many people speak of feet.
And socks.
Skriv et svar