Klipfisk er jo egentlig en forbudt fisk. I hvert fald hvis den laves af torsk. Men i dag bliver den også produceret af sej, kulmule osv., så jeg tog chancen: Prisen antydede, at det ikke var en torsk.
Klipfisk skal vandes ud før den tilberedes – jeg er før blevet beskyldt for at udvande for lidt – men det er altså mindst 24 timer i vand, der skal skiftes med jævne mellemrum. Til denne ret skal du bruge:
- 500 gram klipfisk
- ½ liter mælk eller mere
- 4-5 skiver skinke
- 2 tomater
- Hårdkogt æg (hvis det skal være helt rigtigt)
- Sorte oliven (do.)
- Hakket persille (do.)
Varm mælken op i en gryde, til det simrer i kanterne. Læg den udvandede klipfisk i et fad og overhæld med mælken. Lad det stå en time – det fjerner yderligere salt og giver en blødere smag til fisken.
Hæld mælken fra og læg klipfisken i et ovnfast fad, der er smurt med olivenolie (brug et fad, der passer nogenlunde i størrelse med klipfisken). Krydr med peber – salt er ikke nødvendigt. Bag fisken ved 175° i cirka tyve minutter.
Tag fisken ud, og dæk den med skiver af skinke (jeg brugte en spegeskinke) og skiver af tomat. Stil fadet tilbage i ovnen og giv fisken endnu et kvarter.
Jeg serverede med flødestuvet spinat (et kilo spinat skylles grundigt i flere hold vand, dampes i lidt smør og koges ind med en kvart liter fløde), stegte kartofler og en riesling, som faktisk matchede fint.
Retten stod i mine håndskrevne, oldgamle noter som bacalhau tras-os-montes. Desværre fik jeg ikke dengang noteret kilden ned. Klipfisken har, ud over persillen på billedet, i den oprindelige opskrift også selskab af et drys af hakket oliven og hårdkogt æggeblomme. Det må blive en anden gang.
Skriv et svar