Nye oste

I går fandt jeg i mit lokale COOP-afdeling et par oste, jeg ikke har bemærket før. Seniorita og Svendbo fra Landmejeriet Sinai, der ligger lidt uden for Fåborg, i Svanninge Bakker. Svendbo-osten (t.v.) blev anført som en emmenthaler-type med rødder i Samsø-osten, og Senioritaen som en Gouda-type.

Begge oste er mere faste end man er vant til fra de større mejerier (du behøver ikke tage sko og strømper af for at tælle mejerier). Ostene har haft god tid til at modes, og der er frem for alt mere smag i end man er vant til. 

Svendbo, emmenthaler-typen har en god, mild smag, der faktisk ligger behageligt på tungen en tid efter man har spist den. Nøddesmag synes jeg ikke er helt så tydelig, som det angives på emballagen – men der er en behagelig mild smag og lang eftersmag. 

Jeg ved ikke om stavemåden seniorita er en stavefejl – eller om den er villet og man faktisk skal tænke på en aldrende frøken – men goudaen er det, man på flamsk ville kalde belegen. Den er altså moden og skarp, og den knækker dejlig grynet i munden.

Det kan man selvfølgelig alt sammen spore tilbage til mejeristens vilje til at betale husleje for osten mens den modner – nærige mejerister laver våde, stinkende oste uden stor smag – til butikkernes vilje til at betale prisen for ordentlige varer og tilsvarende vores egen nærighed.

Eller sagt på en anden måde: Her i landet har vi haft en beklagelig tradition for at de ting, der skal modne (ost) kommer i butikkerne for hurtigt, mens de ting, der skal være friske (mælk, æg), kommer i butikkerne for langsomt.

Forhåbentlig kan disse oste være med til at bane vej for et opgør med denne tradition – blot er det beklageligt at ostene henvises til den nederste hylde i supermarkedet, mens mastodonternes metervarer køber sig plads i midtermontren.

Begge oste er skabt til at følge en middag eller (dristes man til at tage J-ordet i sin mund: jule)frokost, og da tror jeg en af de lidt sødere, belgiske øl, ville være passende til begge oste, og især til Senioritaen.

Prøv fx – i anledning af at InBev har flyttet brygningen af Hoegaarden hjem fra Liège og tilbage til bryggeriet De Kluis i Hoegaarden – en Hoegaarden Grand Cru.