Restaurant Ranee’s (sic!) har til huse på Blågårds Plads 10, i de lokaler, der før rummede restaurant Tibet – og indehaveren, Ranee Udtumthisarn, har valgt at beholde de tibetanske nationalfarver på væggen. Maden er klassisk thaikøkken. Den er uden de mængder af kokosmælk, man ellers ofte får på danske thai-restauranter.
Men der er masser af grøntsager og smagene er domineret af det stærke, skarpe, sure og fermenterede (mælkesyregærede). Den aften vi besøgte Ranee’s var der ikke fuld betjening – i hvert fald kunne man lidt utjekket både se og høre personalet i restauranten gruble over gæsternes placering.
Vi valgte to forretter og to hovedretter, så vi kom lidt rundt i kortet: Forretterne var tartar af tunfilet og papaya-salat, hovedretterne vildsvin og lynstegt morningglory med bønner.
Tun-tartaren kom som en art california-roll, indsvøbt i en ret groft skåret agurkespiral og drysset med groftstødte, ristede ris. Smagen var forfriskende skarp af chili, som straks blev dæmpet af den milde, rå tun. Nærmest vanedannende.
Papaya-salaten af umoden papaya valgte vi i Esan-versionen, den, der spises i den nordøstlige version af Thailand – Issan-provinsen. Den indeholdt lange bønner og papaya og blev serveret med fermenterede – altså mælkesyregærede – små krabber.
Det er en smag, man skal vænne sig til. At dømme efter det meget højrøstede udbrud hos nogle yngre kvinder ved nabobordet: »Narj, jeg kan ikke LI’ fisk«, var det nok ikke den, de skulle vælge.
Hos os gled den nu fint ned – den sprøde og friske papaya og den salt-syrlige fiskemarinade gav en frisk kombination, som ikke er ukendt, selv på vores breddegrader. Min medspiser sammenlignede, ikke helt ved siden af, med visse smagskomponenter i sildelage.
Vildsvinet var anrettet som salat, som ud over salatgrønt, agurk og rødkål også indeholdt chili og holy basil. Ikke overvældende mængder kød, men det er helt i det sydøstasiatiske køkkens ånd. Chilismagen her var lidt mere afdæmpet.
Retten med morningglory – Ipomoea aquatica eller lidt mere mundret kaldet Vandspinat – var sjovt nok lavet med almindelige, grønne bønner. Marinaden var en sojasauce (ikke helt ulig den, jeg for nogen tid siden lavede til grønne bønner).
Drikkevarerne på restauranten er udelukkende økologiske og biodynamiske. Til forretten fik vi Thisted Humle, en glimrende guldøl, med en god humlet smag. Anede jeg en smule oxidering, kan det skyldes at øllet har stået i sollys.
Til hovedretten SuperFlex’ OpenSource Free Beer 3.0 – en i allerhøjeste grad lokalt produceret øl, idet kunstnergruppen SuperFlex har til huse i Blågårdsgade lige om hjørnet. FreeBeer brygges på Skands og er en ganske gavmildt maltet øl – uden den store bitterhed.
Vi gik derfra med en mæt men ikke proppet fornemmelse. Når Ranee får lidt mere styr på hvordan man styrer belægningen og måske fintuner grøntsagsafdelingen – visse udskæringer var lige lovlig rustikke – har restauranten gode chancer for at blive et endnu større hit end den at dømme efter belægningen allerede er.
Vi spiste to personer for under 500 kroner. Min medspiser antyder, at prisniveauet er relativt højt, men jeg mener man skal tage højde for de mange originale, thailandske råvarer – og fandt det ikke galt.
Skriv et svar