SuperBrugsen og smagsløgene

SuperBrugsen har lavet en ny kampagne under overskriften »Red dine Smagsløg«. Kampagnen består foreløbig af en konkurrence, en trailer for en serie om træning af smagsløg og lidt faktuel information om smagsløg. Jeg har personligt lidt svært ved at se, hvad kampagnen går ud på – bortset fra selvfølgelig at være en imagekampagne for SuperBrugsen.

Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om den rolle, jeg gerne så supermarkederne spille for vores madforbrug. At opøve vores holdninger til mad, blandt andet ved at sørge for at de lokale, sæsonbetingede produkter får plads på hylderne og opmærksomhed på vores indkøbslister.

Jeg kan også sagtens forestille mig, at det er muligt at få smagen med i supermarkedernes pædagogiske projekt, fx ved at arrangere »prøvemadlavning«, »ideudveksling kunder imellem« og »smag på råvarerne« i forbindelse med standene med de lokale produkter.

Men det er jo nok ren utopisk tænkning. For i dag er det nemlig sådan, at de smagsprøver, man får i supermarkederne – inklusive SuperBrugsen – er de ypperste repræsentanter for det, der har ødelagt vores smagsløg: Gennemtævede industriprodukter med meget lille smagsvariation, der oftest lefler for den lavest tænkelige fællesnævner. Kort sagt produkter, der er peppet op med sukker og salt, og som i øvrigt oftest er alt for fede.

Og skal jeg komme med et kvalificeret gæt, skal producenterne betale supermarkedet for at vise produkterne frem – hvilket favoriserer de producenter, der er i stand til at holde råvare- og produktionsudgifterne så lavt som muligt. Ingen nævnt, ingen glemt.

Hvis SuperBrugsen og Coop i øvrigt vil gøre noget reelt for smagsløgene, skal de fjerne de kedeligste, mest monotone produkter fra butikkerne og lade de lavtforarbejdede produkter, fremstillet med traditionelle, håndværksmetoder og de sæsonbetonede, lokale råvarer opad i space management-hierarkiet.

De oversukrede morgenmadsprodukter, baljerne med farvestrålende sukkervand og de triste (trans)fedtkager kan sagtens holde sig på lageret indtil budskabet er feset ind.

På en lidt anden note er det egentlig lidt sørgeligt, at SuperBrugsens reklamefilm handler om smagsløgene sødt, surt og stærkt. Det er ikke de mest forsømte smagsløg: Faktisk er bitter meget forsømt! De fleste af de færdige produkter, vi kan købe i supermarkederne er netop søde, varieret med lidt surt og stærkt. Jeg har hørt, at de fleste umiddelbart forveksler bittert med surt.

Og for at blive lidt mere nørdet: Umami, eller savory som den kaldes i USA, er faktisk en etableret smag, og ikke kun noget, man taler om i Asien. Det er den smag, man får ved at drysse det tredje krydderi, natriumglutaminat, på maden – og i vores mad er det i tomater og parmesanost, koncentrationen af de stoffer (glutaminater), der giver smagen, er størst.

Vi har smagsløg over hele munden, men især på tungen, den bløde del af ganen og den del af tungen, der kaldes epiglottis (en bruskplade, der sørger for at der ikke ryger mad ned i luftrøret). Smagene er ikke fordelt så simpelt som i SuperBrugsens model – vi kan smage alle smage over hele munden. Og faktisk er det vigtigste organ for vores smag næsen. Hvis vi ikke kan lugte, kan vi heller ikke smage!