Der er ingen fiskehandler i Hillerød – en by med 35.000 indbyggere. Blot et eksempel på hvor galt det står til i Danmark – hvor der stort set ikke er nogen steder, hvor der er mere end 50 km til havet.
Mange steder er det stort set ikke til at opdrive frisk fisk. Der er to årsager: For det første kan vi ikke finde ud af at spise fisk med mindre vi får den serveret i fileter. Og for det andet bliver de fleste af de fisk, der landes i danske havne, transporteret til Sydeuropa før man kan nå at sige svinebaroni.
Eksemplet Hillerød blev nævnt på onsdagens debatmøde om Ny Nordisk Mad, som var arrangeret af Jordbrugsakademikerne. Og eksemplet belyste meget fint det overordnede problem med at udvikle en nordisk (og dansk) madkultur: Forsyningen af lokale og regionale produkter svigter.
Rene Redzepi fortalte hvor svært det havde været at skaffe råvarer til Noma – det er først blevet en overkommelig opgave nu, hvor restauranten har et vist ry.
Men for os almindelige indkøbsvognsskubbere er det noget af en opgave at skaffe fisk og lokale råvarer – selv i æblesæsonen er de kedsommelige franske og sydafrikanske Golden Delicious på tilbud i supermarkederne.
Det er de alternative forsyningsveje (som det så smukt hedder), der trænger til en hånd. Lad os få flere farmers markets, flere græsningsklubber og mere community supported agriculture. Fordelene ved det vil også være, at vi langsomt kan opbygge en viden om råvarerne og hvordan de skal behandles.
Måske vil vi med tiden lære at smage og lære at lave mad igen. Når maden kommer direkte fra gården er den nemlig hverken pumpet med salt og sukker eller skåret ud i mundrette bidder og anrettet på hygiejnebind – vi skal tilbage i køkkenet, skal vi!
Skriv et svar