Kan man stemme med maven?

Jeg er vist ikke den eneste, der har bemærket, at kultur har været underligt fraværende i valgkampen – og altså også madkulturen. Ikke for det, de fleste partier, har vel en fødevarepolitik. Mest iøjnefaldende er vel Dansk Folkepartis fødevareordfører Chr. H. Hansen, der ligefrem har lavet en sang om sit hovedprogrampunkt, dyrevelfærden (så populært, at det i skrivende stund har lagt serveren død).

For mig er det selvfølgelig vigtigt at stemme på et parti, der fremmer en bæredygtig madproduktion, der tager udgangspunkt i lokal produktion og etiske principper. Det, jeg kalder BØLE-princippet (bæredygtigt, økologisk, lokalt og etisk – en »oversættelse« af det amerikanske SOLE, sustainable, organic, local, ethical).

Fødevarepolitikken hos de fleste partier om sikkerhed, sundhed og som noget relativt nyt, økologi. Især de radikale og SF er godt med på den front, SF har dog efter min mening en mere progressiv politik, der også går ud på at begrænse indholdet af kemikalier i maden og forbedre forbrugeroplysningen.

Men det mest paradoksale (og sørgelige, set ud fra et madkulturelt synspunkt) er måske, at der med undtagelse af socialdemokraterne, ikke er nogen partier, der har (eller i hvert fald tydeliggør) en helhedsorienteret tilgang til mad – og fx

• bruger en fødevarepolitik aktivt som sundhedsfremmende strategi (sundhed skal ikke kun handle om behandlingsgarantier – dog har de konservative et punkt om lavere moms på frugt og grønt, et emne, jeg før har behandlet og ikke er entydig tilhænger af)
• ser på sammenhængene mellem bæredygtighed og produktionsmetode, herunder også på Danmarks rolle i et globaliseret samfund, landbrugsstøtte-ordninger, stordrift og diversitet i fødevareproduktionen
• har mad som en del af skolepolitikken – og dermed også sundhedspolitikken – for jo bedre maddannelse hos poderne, jo mindre sandsynlighed for at de kommer til at dø før deres forældre

Men igen: Måske er vi her til lands slet ikke interesserede nok i mad til at tage stilling til den slags. Og for lige at vende tilbage til Chr. H. Hansens dyrevelfærdssag: Selvfølgelig er dyrevelfærd også vigtig – og den skal indgå som del af en bæredygtig produktion i øvrigt.

Man skal selvfølgelig ikke stemme med maven – men jeg mener godt man kan se på mad som mere end bare noget, vi putter i munden mellem valgene, det handler om vores sundhed (i første omgang), om vores miljø (i anden omgang) og om vores økonomi (i tredje omgang).