FoodPharmaTech

I tirsdags var jeg ude i det virkelige liv: FoodPharmaTech-messen i Herning. Sjældent har jeg set så mange maskiner til at pakke mad ind. Noget af det bedste på udstillingen er Scandinavian Dairy Contest, hvor de bedste konsumoste fra de nordiske lande konkurrerer.

Selv om jeg normalt ikke er nogen ynder af masseproduceret mad, må jeg dog tage hatten af: I år var der nemlig et hjørne med Mejeribrugets Gourmetpris, hvor kolossen Arla viste helt nye takter. De har lanceret en serie unika-oste, hvor især Gnallingen og Høgelundgaard Sønderjysk Blå imponerede.

Og et andet positivt træk: Mejerierne har åbenbart fået øjnene op for at der er prestige (og penge) i at bruge EUs BGB-mærke konstruktivt. Noget som italienerne, franskmændene, hollænderne og selv tyskerne har vidst længe, men som vi her i Danmark har negligeret til fordel for ensartede wannebe-produkter.

Jeg kan ikke dy mig for atter at henvise til EUs database over produkter med BGB-mærke: Danmark har tre produkter (lammefjordsgulerødder og to oste, esrom og danablu), mens et land som Tyskland (om hvilket madvittighederne af og til ganske uberettiget står i kø) har 42 produkter på listen. Min teori er at fetasagen var et wake up-call, et spark i bagen, om man vil.

Vi kommer nok ikke til at se hverken Gnallingen eller Sønderjysk Blå på ostehandlerens disk endsige i supermarkedet lover mejeriforeningen på deres hjemmeside – bl.a. fordi meget få kunder vil betale prisen og fordi mejerierne ikke kan garantere, at osten falder ens ud hver gang (det sidste kan man nu efter min mening godt kalde et positivt træk ved en osteproduktion – der skal sgu være forskel på osten, fx sæsonbetinget … ).

I det hele taget er Scandinavian Dairy Contest en fornøjelse. Heldigvis er det ikke længere en lukket klub – det er faktisk muligt for menigmand at deltage i løjerne: Entreen er gratis, og der er mulighed for at undersøge om man kan smage forskel på oste fra forskellige mejerier og landsdele (det kan man heldigvis godt, og Løgismose kan noget med røgeost). Gå efter de præmierede oste, gå langt uden om desserter og børnevenlige produkter, og bliv trods alt lidt glad indeni.

[Selvfølgelig ingen roser uden torne – for hvem er det egentlig der bestemmer, at maden på messer og udstillinger skal være så himmelråbende elendig: Almindelige gæster bliver spist af med sur pilsner, Cola og pommes frites, mens man på udstillerområdet kunne mæske sig i leverpostej under griselampe og tvangsmodnede sild til colaen og den sure. Hvis der nu endelig skal være gilde, hvorfor så ikke stramme ballerne lidt?]