Fødevareindustrien giver (fede) forbrugere personligt ansvar for deres sundhed og lancerer nye, sunde og måske endda »sundhedsfremmende« produkter. Argumenter bliver fremført konsekvent og metodisk, og de er direkte kalkeret fra tobaksindustriens lobbyisme i halvtredserne. Sådan lyder advarslen fra to amerikanske professorer i en artikel med titlen The Perils of Ignoring History: Big Tobacco Played Dirty and Millions Died. How Similar Is Big Food? i tidsskriftet Milbank Quarterly.
De to er direktøren for Rudd Center for Food Policy and Obesity , Yale, Kelly Brownell og Kenneth Warner fra University of Michigans School of Public Health. Parallellen ser de i den amerikanske tobaksindustris »frank statement to cigarette smokers« fra 1954. Den ærlige tilkendegivelse var toppen af isbjerget: Tobaksindustrien havde et fastlagt manuskript, faktisk internt benævnt »the script« som blev brugt til at fornægte skadevirkningerne af tobaksrygning.
Selv om professorerne konkluderer at det ikke er det samme at ryge som at spise, finder de lighedspunkter mellem argumenterne fra the script – der er ingen sikre beviser for at rygning fremkalder kræft, og folk har det frie valg – og de argumenter, fødevareindustrien i dag bruger. Lad os lige repetere dem (så kan vi altid lege bullshit-bingo i avisoverskrifterne):
- Focus on personal responsibility as the cause of the nation’s unhealthy diet
- Raise fears that government action usurps personal freedom
- Vilify critics with totalitarian language, characterizing them as the food police, leaders of a nanny state, and even “food fascists” and accuse them of desiring to strip people of their civil liberties
- Criticize studies that hurt industry as “junk science”
- Emphasize physical activity over diet
- State there are no good or bad foods; hence no food or food type (soft drinks, fast foods, etc.) should be targeted for change
- Plant doubt when concerns are raised about the industry
Hertil skal man selvfølgelig lægge alle de pseudo-initiativer, der bliver taget af industrien for at få industrielle fødevarer til at fremstå som acceptable: GDA, lanceringen af »sunde varianter« (kartoffelchips med fibre, min bare), sundhedsanprisninger osv osv.
Artiklen er uhyre interessant læsning (tak til Marion Nestle). Og man kan spørge sig selv om man kan finde en dansk forsker, der er i stand til at være lige så provokerende … ?
Skriv et svar