De svenske styrelser Naturvårdsverket og Livsmedelsverket offentliggjorde i juni et forslag til en kampagne, der skulle hjælpe svenskerne med at vælge mad, der på en gang er sund og god for miljøet. Blandt rådene i forslaget var naturligt nok "spis mindre kød" og "vælg lokalt". Det turde være logik for dværghøns.
Men forslaget er selvfølgelig, som den slags jo skal, forelagt EU-kommissionen, jf EGT L 204, 21.7.1998, s.37, Celex 31998L0034, ændret ved Europaparlamentets og rådets direktiv 98/48/EG (EGT L 217, 5.8.1998, s.18, Celex 31998L0048). Kommissionen har svaret, og det er med stolthed, jeg kan præsentere en af de dummeste tekster, jeg længe har læst:
»Kommissionen noterar att den svenska informationskampanjen uppmuntrar svenska konsumenter att välja lokalt producerad biff, fläsk, kyckling, grönsaker, frukt, bär, potatis, spannmålsprodukter och förpackat vatten. Enligt de svenska myndigheternas meddelande som bifogats till förslaget är syftet att ge konsumenterna råd om hur de genom sina matval kan minska livsmedelskonsumtionens påverkan på miljön. Informationen har utarbetats på ett sätt som gör den relativt lätt att använda för konsumenter när de planerar eller gör matinköp. Även om kommissionen antar att detta projekt har utarbetats ur en miljösynpunkt, är det tydligt att uppmuntran av de svenska konsumenterna att köpa lokalt producerade (dvs. svenska) produkter går emot principen om fri rörlighet av varor på den interna marknaden.«
Dokumentet fra Livsmedelsverket og Naturvårdsverket er – for at citere professor Tim Lang fra London City University – det mest vigtige dokument i EUs historie. Det er første gang nogensinde to statslige myndigheder går sammen om et sådant initiativ.
Netopt sådant myndighedssamarbejde er en af de eneste måder, der er tilbage for at slå to så vigtige fluer med et smæk, mener Tim Lang – den opgave kan nemlig ikke løses af det frie marked. Hør fx hans udlægning af hvordan regeringer har muligheden for at bremse fødevarekrisen og hans bud på en reelt bæredygtig fødevarepolitik.
Konklusionen på dette må være, at EU – som immervæk styrer 80 % af vores politik – ikke reelt er interesseret i hverken miljø eller sundhed. For EU kommer hensynet til det frie marked før alt andet. Det forekommer mig, at man skal kunne huske fornemmelsen af at kramme et rationeringsmærke i hånden og frygten for at russerne angriber hvornår det skal være, hvis man skal forstå den bagvedliggende logik.
Der skal efter denne bloggers mening helt andre boller på suppen! På denne side finder man nissebanden, der er mestrene bag ovenstående formulering.
Skriv et svar