Bloggeren har atter engang bevæget sig ud i det virkelige liv. Denne gang til en konference om Gastronomi i stor skala. Konferencen var arrangeret af den danske del af EU-projektet Food for Life.
Jeg er som bekendt meget opmærksom på hvordan supermarkedernes udvalg arter sig: Allermest fordi 80 % af os lever af det, man finder der.
Og det betyder jo så til gengæld, at det reelt er tre-fire mennesker, der bestemmer hvad vi spiser – og at det desværre er forstemmende ensformigt, i hvert fald hvis man skal tro tilbudsavisernes præsentationer.
Derfor endte jeg i en workshop om gastronomi i supermarkederne, og vi fandt frem til fire ideer, der kunne højne supermarkedernes bidrag til det gastronomiske niveau:
- »Hverdagsgastronomen«, en inspirator á la de scannere, der i forvejen er stillet op, og hvor man kan få prisen ud fra stregkoden. Hverdagsgastronomen kan også fortælle hvad det er man har fundet (ofte ved personalet ikke hvad der egentlig ligger i grøntsagsafdelingen), hvordan det skal tilberedes, foreslå opskrifter – som man kan printe ud sammen med en indkøbsliste
- Uddannelse – når nu personalet ikke ved, hvad der er i kølediske og grøntsagsmontrer, var det måske en ide at lære dem det. Så de – i fald der nu ikke er en scanner som ovenfor til stede – kan give gode råd om tilberedning, opbevaring osv. Uddannelsen skal selvfølgelig også række til indkøberne, så de er mere opmærksomme på sæsonvarer og lokale produkter
- Produkt-ambassadører (i stedet for / som supplement til indkøberne): Særlige konsulenter, der finder frem til fx lokale produkter i sæson og tager vare om dem fra høsten og frem til supermarkedet. Et eksempel er en bornholmergris (á la bornholmerkyllingen), der er på vej til supermarkederne: Den er blevet nurset frem af bornholmske landmænd – og på Bornholm er der konsulenter, der samarbejder med Coop
- »Gastronomisk space management« – indretning af butikkerne, så de svarer til de faktiske forhold i jernindustrien. Når jeg oplever at blive distraheret af alskens ubrugeligt junk og fedtet sukkerads på min vej fra grøntsagsdisk til mælkedisk og kød-disk er der vel nærmest ikke grænser for hvad der ender i kurven hos de travle børnefamilier
Det er selvfølgelig ideer, der kræver, at supermarkederne indser at de har en funktion i vores madkultur og at de er villige til at opgive den indtægt, de får fra store kæder (fx Kelloggs og CocaCola) for at stå på »de gode pladser«.
Heldigvis var de fleste enige om at lade »ernæringsspørgsmålet« ligge på hylden. Det her handler nemlig om noget andet. Personligt syntes jeg det var morsomt, at selv om nogle startede med at foreslå »gastronomiske færdigretter« på supermarkedshylderne, endte forslagene alligevel med at handle om at lade folk lave mad selv.
Jeg fik i øvrigt at vide, at der allerede er kræfter i gang med at undersøge den gastronomiske space management (eller noget lignende). Alt håb er måske endnu ikke ude!
Skriv et svar