Mark Bittman, New York Times madskribent, som jeg tidligere har citeret for 101 ti-minutters sommeropskrifter, skrev i sidste uge om amerikanernes kødforbrug. Mark Bittman citerer Gidon Esher fra Bard Center for at mene, at alle miljøproblemer i USA skyldes madproduktion – og i særdeleshed kødproduktion. Artiklen er bl.a. affødt af den brasilianske regerings beslutning om at stoppe for fældning af regnskov til græsningsarealer.
Men budskaberne fra Artiklen, Rethinking the Meat Guzzler, kan sagtens bruges i Europa og især i Danmark. Vores kødforbrug her til lands kan nemlig snildt måle sig med amerikanernes, I 2002 forbrugte vi i gennemsnit 145,9 kg kød pr. person pr. år – mens det amerikanske kødforbrug lå på 123,2 kg (jf earthtrends).
Kød er en af de varer, der bliver efterspurgt, når lande som Kina bliver mere velhavende. Verdens årlige kødforbrug der i 1961 på 71 millioner tons, blev i 2007 anslået til 284 millioner tons. Og man regner med at forbruget vil være fordoblet i 2050.
Det har konsekvenser for vores miljø og for vores sundhed. Dels betyder det, at vi spiser mere end 100 gram protein pr. dag – mens vi snildt kunne klare os med 30 g (som vi overvejende kunne få fra planter). Dels betyder det, at vi hver især, alene på grund af kødforbruget, hvert år udleder samme CO2-mængde, som udledes hvis en 100-watts pære er tændt i otte år.
Konklusionen må med andre ord være, at vi skal bevæge os væk fra den mentalitet, der hedder at kød er en nødvendighed i ethvert måltid – og betragte kød som en luksusvare. Betal mere for godt kød, spis mindre gennemsnitskød.
Skriv et svar