Kylling med valnødder; couscous med abrikos, halloumi og pistacienødder

En crossover-middag. Kyllingen med valnødder stammer fra Rhône, tilbehøret er mellemøstligt, en slags variant over tabbouleh. Råvarerne klæder hinanden. Til fire personer:

  • En kylling
  • 12 fed hvidløg
  • 2 håndfulde valnøder
  • 1 dl hvidvin
  • Saften af 1 citron
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

Parter kyllingen: Del lårene i over- og underlår, skær brysterne fri, og del hvert bryst i to-tre dele. Gem skroget til en fond. Krydr stykkerne med salt og peber, brun dem i olien. Tilsæt de hakkede hvidløgsfed, valnødderne (evt. hakket groft), vin og citronsaft. Lad det simre 45 minutter.

Lav i mellemtiden couscouosen. Du skal bruge:

  • 4 dl couscous (kan også laves med bulghur)
  • 8 dl vand
  • 2 håndfulde tørrede abrikoser
  • 250 g halloumi
  • 1 håndfuld pistacienødder
  • Persille
  • Olivenolie
  • Salt, peber
  • Olivenolie

Hæld couscous i en skål, bring vandet i kog og hæld det over. Lad det trække 10 minutter, til couscousen har opsuget vandet og er blevet til at tygge.

Skær halloumien i skiver og steg dem på panden i lidt olie. Halloumi er en oprindeligt cypriotisk friskost, lavet af en blanding af fåre- ko og gedemælk, den er relativt fast og tåler at blive stegt uden at smelte fås hos de fleste indvandrergrønthandlere og muligvis også i supermarkederne.

Hak abrikoserne og rist pistacienødderne let. Skær den stegte ost i tern og bland den i couscousen sammen med abrikos og pistacie. Vend persille og olivenolie (2-3 spsk) i og smag til med salt og peber. Drik den samme vin til, som du har brugt i kyllinge retten. Fortryllende.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “Kylling med valnødder; couscous med abrikos, halloumi og pistacienødder”

  1. sifkan Avatar
    sifkan

    For h….de! Måske er det fordi, jeg er midt i et opgør med sukker, at lige netop mad med nødder og tørrede frugter hiver og slider i mig. Din opskrift rammer plet lige midt i madhjertet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *