Sådan lød overskriften på en tosiders artikel i sidste uges udgave af Børsens tillæg, FødevareSundhed. I artiklen tog journalisten fat i nogle af de tilsyneladende modstridende oplysninger, man kan finde om mælk. Mælk bliver på skift gjort til et meget vigtigt næringsmiddel og til syndebuk med ansvar for alt fra fedme over allergi til cancer.
Jeg er ikke selv nogen stor mælkedrikker – for mig er ko-mælk glimrende foder til kalve, præcis som menneske-mælk er glimrende foder til spædbørn. Skal jeg drikke mælk, skal det til gengæld helst være den fuldfede (såkaldt gårdmælk, med varierende fedtprocent) eller kærnemælk (fordi jeg holder af det syrlige).
Til gengæld holder jeg af ost, bruger smør på brød og til madlavning – og hvis jeg har lyst til at lave en bechamel med sødmælk eller komme fløde i sovsen, gør jeg det. Mit forbrug af drikkemælk ligger derfor langt fra den officielt anbefalede halve liter om dagen – jeg skal nok få min calcium andetsteds fra (ost, smør, grøntsager, fisk, tørrede bælgfrugter).
Mælkeartiklen er et godt eksempel på at man ikke opfatter mælk som mad men opfatter den som bestanddele (netop det, som Michael Pollan også skriver om i første del af sin nyeste bog, In Defense of Food). I dette tilfælde bliver mælken reduceret til fedt og calcium – og begrepsapparatet forenklet til at den ene komponent vil vi nødig have, mens vi ikke tror, vi kan få nok af den anden.
Det er indlysende i mælkeindustriens interesse at man hører de gode historier om mælkens sundhed – som formand Bent Juul Sørensen siger i artiklen. Og så længe, fedtet er skurken, er innovationsmulighederne utallige. Man kan stadig forestille sig mange forskellige mælkevarianter og indtjeningsmuligheder, så længe innovationen sker i intervaller på en tiendedel procent mellem skummet- og sødmælk.
Her i landet mangler vi – som jeg før har sagt – den kritiske tilgang til forskningen, der tør gå imod denne reduktion af vores madbegreb. Det er nemlig reduktionen, der gør os forvirrede – og gør, at der rent faktisk seriøst er mennesker, der arbejder professionelt (= får penge for det) med at fortælle sunde og raske, normaltbegavede voksne mennesker hvad de må og bør spise.
Mælk er et udmærket produkt. Uundværligt for kalve og spædbørn, men kvæg og voksne mennesker har ikke nødvendigvis brug for det. Hvis de kan lide det og tåle det, må de selvfølgelig gerne drikke det – bare ikke i alt for store mængder!
Skriv et svar