Danskernes madvaner ifølge TV2

TV2-nyhederne har på det seneste bragt et par indslag om danskernes madvaner. Det viser sig, at danskerne spiser take-away, halvfabrikata og færdigretter flere gange om ugen. Det er jo så dejlig nemt, lød meldingen fra de adspurgte forbrugere.

TV2-nyhederne undlod venligst at stille spørgsmålstegn ved take away-maden, færdigretternes og halvfabrikaternes kvalitet.

Amos drømmekage-mix ville ikke være den pensionerede (!) husmors første valg, men fik i voice-overet prædikatet »smagen ok« mens den typiske fast food-kunde var en sportstrænet, yngre mand, der valgte sushi og thai. Man vil jo så nødigt skræmme nogle af de gode annoncører fra at annoncere i reklamespottene omkring nyhederne:

Lantmännen Unibake, fx, som ejer både Amo og Schulstad, vil nok nødigt se deres produkter vraget for øjnene af hele Danmarks befolkning – og prioriteringen af sushi, thai (eller bare høj gastronomi) i de store take away-kæder og på den største take away internetportal er let at overskue (selv om man står på hænder).

Nej – selvfølgelig hænger det ikke sådan sammen. Journalisterne har deres integritet, og TV2-reklame har ingen indflydelse på indholdet i udsendelserne!

Men alligevel kunne man godt ønske sig at den slags reportager gik mere i dybden. Bare for at komme kætterske tanker som den ovenfor i forkøbet.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *