Fødevareindustrien har lanceret et nyt ernæringsmærke. GDA-mærket, der viser energiindholdet og indholdet af fedt, salt, sukker og mættet fedt som procent af dagligt indtag i en portion. Og fabrikanten skal selv angive på emballagen hvor stor en portion er.
Det er der selvfølgelig flere, der har påpeget det problematiske i. Bl.a. Sofie Krogh Holm fra Forbrugerrådet, som over for Berlingske anfører det forvirrende i at en portion cornflakes er 30 gram mens en portion havregryn er 45 gram. Tænk mener det nye mærke forvirrer, fordi de små portionsstørrelser kan få skodmad til at se uskyldig ud.
Industrien leverer selv et glimrende eksempel på hos DR. På en flaske cola vil det fremgå, at en portion er 250 ml – uanset hvor stor flasken er. Hvor mange – især i coladrikkenes målgruppe, teenagerne – vil læse etiketten og nøjes med at drikke halvdelen af en halvlitersflaske eller en ottendedel af en tolitersflaske og sætte resten i køleskabet (og, mere prosaisk, hvor spændende vil den sidste kvarte liter i tolitersflasken være efter en uge)?
Især den sidste oplysning får vel de fleste tænkende mennesker til at se mærket som det, det i realiteten er: Et kosmetisk kunstgreb, et spil for galleriet. Både her og i England er GDA blevet introduceret som en protest mod trafiklysene: Rød mand, stop, grøn mand spis – som i dag lever en stille eksistens på Fødevareministeriets Spis Mest-hjemmeside.
I England var det Food Standards Agency, der kæmpede forgæves for trafiklyskampagnen – og det var her, modstanden var størst, på initiativ fra en perlerække af de største og mest kapitalstærke producenter af junk. Den engelske pendant til gdainfo.dk, The Whats inside guide nævner et kampagnebudget på 38.000.000 kroner i fase to, med bidrag fra:
A G Barr, ABF, Aldi, Bird’s Eye, Brakes Food Service, Britvic, Cadbury Schweppes, Calypso, Carrs Foods International, Coca-Cola, Danone, Discovery Foods, Evron Foods, Findus, Gerber, Golden Wonder, GSK, Hormel Foods, Kellogg, Kraft, Lidl, Masterfoods, Morrisons, Nestle, Netto, Nichols plc (Vimto), Nisa-Today, Northern Foods, Novotel Hotels, O P Chocolate, Pataks, PepsiCo, Premier, Pro Pack Foods, Raynor Foods, Shloer, So-Good, Somerfield, Spar, Sugar Puffs, The Speldhurst Sausage Ltd, Tate & Lyle, Tesco, The Real Potato Co, Trimlyne, Tunnocks, Unilever, Villa Soft Drinks, Westler Foods, Warburtons
Trafiklyskampagnen er selvfølgelig ikke en succes hos de fleste fabrikanter af fødevarelignende produkter – netop fordi den indeholder et spis mindst-prædikat, et rødt trafiklys, der kunne få folk til at tro at et produkt er usundt og dermed gå ud over salget. Det spiller imod den teori, der videreføres på gdainfo.dk:
Alle fødevarer kan indgå i en balanceret kost. Det er mængden, som afgør om du spiser balanceret eller ej.
– en teori, der understøtter den populære opfattelse af at folk selv har ansvaret for hvad vi spiser. Den bør manes i jorden! Ligesom produktionen og distributionen af mad er dikteret af faktorer, der ligger uden for den enkelte producents kontrol (fx EU-støtte) er vores madvaner for en meget stor del dikteret af markedsføring og tilgængelighed. Firkantet udtrykt:
Hvis det, vi ser i reklameblokkene er cola og chips, det, vi ser i tilbudskatalogerne er cola og chips og det, vi ser først og sidst, når vi kommer i supermarkedet er cola og chips – og vi til bevidstløshed har hørt, at alle fødevarer kan indgå i en balanceret kost, ja, så er det selvfølgelig kål og gulerødder, der ryger i kurven, det er nemlig vores eget valg
GDA bliver herhjemme markedsført på baggrund af en undersøgelse, der viser, at 80 % af forbrugerne ikke forstår den nuværende næringsdeklaration, der angiver næringsindholdet pr. 100 gram. Jeg har før nævnt undersøgelsen fra Sustain Webs Childrens Food Campaign, og den antyder, at selv om GDA muligvis er lettere at forstå end traditionel næringsmærkning, vil trafiklys-løsningen alt andet lige være lettere at forstå end både GDA og næringsmærkning:
- 62% of people misunderstood percent of GDA labels. In comparison, only 21% misunderstood traffic light labels
- 42% of consumers said that GDA labels were too complicated
At modstanden mod trafiklysene er stor, kan man også se på den føromtalte spis mest side. Her er kun nævnt produkter med spis mest mærke. Man må kigge langt efter en liste produkter med et spis mindst mærke.
Og så er vi tilbage ved vores sunde fornuft. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i råvarer, vi ved hvad er, den eneste måde vi kan få et reelt valg (af fx portionsstørrelse) er at lave så meget som muligt af vores mad selv.
Jeg har før brugt reglen: Hvis det er lavet på en fabrik, så undgå det, men Michael Pollan siger det nok mere diplomatisk:
- Spis ikke noget din oldemor ikke ville kunne genkende som mad
- Undgå produkter, der indeholder ingredienser, du ikke ved hvad er, som du ikke kan udtale – eller som indeholder mere end fem ingredienser
- Undgå produkter med sundhedsanprisning (hvis det har en sundhedsanprisning skal det være emballeret, og dermed er der større sandsynlighed for at det falder ind under de to første bullets)
- Hold dig til grønt-, kød-, og mælkeafdelingen i supermarkedet – og bliv især væk fra cornflakes- og kagehylderne
- Køb ind andre steder end supermarkedet så tit, det er muligt (fx farmers markets)
Skriv et svar