Overskriften hentyder til Daniscos seneste image- og hvervekampagne. En helsides annonce med et billede af en yngre dame, der holder hånden bag øret og kigger skråt op. Som om hun lytter til budskabet fra oven, sådan lidt a la pigs in space.
Annoncen lider af mellemledersyndromet – den er komplet blottet for humor – men det er til gengæld prisværdigt tydeligt hvad Danisco foretager sig og hvad firmaets grundlæggende holdning er:
»Med udgangspunkt i vores teknologiplatform anvender vi naturens råvarer og ressourcer i udvikling og produktion af ingredienser til fødevarer og andre produkter, som forbrugeren har glæde af i sin hverdag. Danisco er med i rundt regnet hver anden is og ost, hver tredje pakke vaskepulver og hvert fjerde brød, der produceres af industrier verden over«
Nu er det jo hverken første eller anden gang jeg er ude med riven efter denne, Danmarks førende producent af sovsestrækker, men at det jo netop er madsminke, det drejer sig om, kan vel ikke være mere klart. Synet og hørelsen er de sanser, der er i spil i annoncen.
Det er de sanser, der giver det første, overfladiske, indtryk af maden – og også de sanser, der får os til at synes den ser lækker ud. In casu brød handler det om knæk i skorpen, luftig krumme – og for supermarkedsbestyreren lang holdbarhed og lav pris. Alt sammen egenskaber, brødfabrikanten kan opnå ved at bruge Daniscos herostratisk berømte bageenzymer.
At brødet så bagefter – når det kommer i munden og bliver tygget – er totalt karakterløst, er ikke Daniscos problem. Her bliver det tydeliggjort idet smags- og lugtesansen på det nærmeste er fraværende (billedet er skåret af ved den unge dames næsebor).
Heldigvis kan man se det fra den positive side: Da der ingen mund er på billedet er det vel helt klart, at man ikke behøver spise maden efter den er blevet leget med. I det mindste ikke, hvis man ikke er ansat på Danisco: I min barndom hed det nemlig, at hvis man legede med maden, skulle man spise den selv bagefter.
Og man kan selvfølgelig helt slippe, hvis man bager sit brød selv, som jeg faktisk først nu er begyndt på. At bage selv betyder ikke, at man bruger Amos brødblanding – for så består brødet af følgende (jeg vil æde min gamle hat på at de to sidste, ernæringsmæssigt bekymrende, ingredienser kommer fra Danisco):
Hvedemel, durummel 14%, salt tilsat jod, hvedegluten, majsmel, stabiliseret hvedekim, inaktiveret gær, maltmel, melbehandlingsmiddel E300, enzym alfa-amylase, hemicellulase
At bage betyder, at man gør det hele selv (hvis man køber mel fra fx Skærtoft eller Aurion slipper man for E300, citronsyre), og så ser opskriften sådan ud:
Hvedmel, vand, salt, gær
PS: Billedet ovenfor forestiller mit første rigtigt vellykkede forsøg ud i Jim Laheys metode – som alt i alt ikke er mere tidkrævende end Amo-metoden: Brødet kan godt hæve seksten timer uden overvågning. I hvert fald er den betydeligt billigere. Og brødet smager af noget!
PPS: Jeg faldt over annoncen, da jeg tilbragte sidste søndag på Brauhaus Mitte og lod mig fornøje af deres glimrende Märzen og en Strammer Max til frokost.
Skriv et svar