De nuværende regler for sporbarhed er utilstrækkelige. Det er ikke nok at dokumentere et led frem i kæden og et led tilbage. Produktionen af fødevarer er i dag så kompleks og foregår med så mange råvarer, over så store afstande og over så lang tid, at det kompromitterer fødevaresikkerheden på globalt plan.
Sådan er konklusionerne i en artikel fra Journal of Supply Chain Management. Forfatterne har set på de sager, der sidste år rystede amerikanerne – hvor især produkter fra Kina viste sig at være forurenet (fx melamin i svinefoder) og måtte tilbagekaldes.
Problemet opstår, når leverandørerne af de råvarer, der indgår i en forarbejdet fødevare, er spredt over så store afstande, som det er tilfældet i vores globaliserede verden. Der er for mange trin på vejen frem til forarbejdningen og tiden fra »høst« til »forarbejdning« er så lang, at det er nødvendigt at tilsætte konservering og farver.
Forfatterne foreslår et nyt, globalt fundament for fødevaresikkerhed, baseret på 6Ts: Traceability, transparency, testability, time, trust og training.
Tja. Man kan også vælge at se artiklen som et udklip til scrapbogen med argumenter for at købe lokalt producerede råvarer og lave sin mad selv!
Skriv et svar