Måned: maj 2008

Det er blevet moderne for toprestauranter at have »sideprojekter« kørende. Umami har Umamigo (kan være både umami-go eller um-amigo). Og Vor Lokale Michelinstjernebestrøede Kiin Kiin, har nu fået sin egen fillial: The Ricemarket.  The Ricemarket ligger i hjørnet af kultorvet, hvor man tidligere fandt restaurant Sitio (anmeldt her på bloggen sidste år). Restauranten er asiatisk, med

Gårsdagens udgave af Debatten på DR2 tog fat i et for madkulturalister temmelig interessant emne. Konflikten mellem dem, der mener al verdens ulykke skyldes bestemte kostkomponenter og dem, der mener, man skal spise varieret men ikke nødvendigvis udnævne noget til at være skurk. Hvis man skal bruge engelske termer, kan

Regeringerne skal bruge de muligheder, de har for at regulere forbruget. EUs landbrugsstøtteordninger skal gentænkes, så de støtter bæredygtig fødevareforsyning. Og fødevareproduktionen skal generelt revideres, så transport og vandforbrug mindskes. Ordene kommer fra bloggerens gamle ven, professor Tim Lang fra London City University. Han udtaler sig til The Guardians

Jeg har nævnt fænomenet før her på bloggen. Når råvarepriserne stiger, går fødevarefabrikanterne efter billigere råvarer. Og for at skjule den ringere kvalitet, må produkterne sminkes på den ene eller anden måde. Det er fede tider for de fiffige kræmmere i den danske madfluffer-branche. Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der kan se det. I dagens udgave

Så er priskrigen på sodavand skudt i gang: Royal Unibrew har lanceret 0,6 liters-flasken, med en nærmest forventelig debat til følge. Ernæringseksperter, forbrugerråd og målgruppe er helt enige: Hvis man køber en 0,6 liters-flaske drikker man den selvfølgelig. Politikerne, med enkelte undtagelser, synes forbavsende tavse. Royal Unibrews 0,6 liters-flaske koster det

  »Jeg kunne ikke stå for dem«, sagde min fiskehandler. Ålekvabberne. »Jeg så dem på torvet og måtte købe dem med hjem«. Og jeg så dem i fiskehandlerens vindue – og havde det på samme måde. Ålekvabber kom af og til på bordet i mit barndomshjem – lidt nedladende

Det burde ikke være nødvendigt at bringe en opskrift. Retten er så simpel, og kan spises for sig selv. Man vil genkende ingredienserne i sovsen som den gremolata, der ledsager osso buco, her blot beriget med basilikum. Du skal bruge en håndfuld spaghetti, en håndfuld bredbladet persille, en håndfuld

Hervé This, der fandt på begrebet »molekylær gastronomi«, giver i Toronto Globe and Mail sit bud på ti elementære ting, enhver skal vide i et køkken. Nogle af buddene kan måske ved første øjekast synes indlysende. Andre er lidt tvivlsomme: Vand koger ved 100°, javel, men det afhænger af trykket,

Foråret er her. Der er nye kartofler. Der er asparges. Der er rabarber. Alt er næsten godt: Grøn er vårens hæk, kålen kastes væk osv osv osv. Vi lagde ud med en rejemad. Nok så simpelt – fiskehandleren havde ingen fjordrejer, så det blev de grønlandske. Fint nok. Dertil

Politikens I Byen-tillæg har i dag en artikel om at avisernes professionelle madanmeldere får konkurrence fra madbloggerne. Denne blog, madbloggen, very good food og spis ordentligt bliver nævnt. Og køkkenchefer fra nogle af de førende restauranter (Noma, Paustian og Ensemble) udtaler sig om deres holdning. De er positive. Med Morten Schou fra