Det synes at være en officiel vedtaget sandhed, at vi bevæger os mindre end vi gjorde før i tiden. Det er derfor vi har en fedmeepidemi. Men det er en grov forsimpling, for i virkeligheden bevæger vi os ikke mindre i dag end vi gjorde for små tredive år siden, da fedmeepidemien begyndte.
Det viser en undersøgelse fra Universiteit Maastricht. Konklusionen fra artiklen med den mundrette titel (der næsten siger det hele), Physical activity energy expenditure has not declined since the 1980s and matches energy expenditures of wild mammals, lyder i al sin gribende enkelhed:
»As physical activity expenditure has not declined over the same period that obesity rates have increased dramatically, and daily energy expenditure of modern man is in line with energy expenditure in wild mammals, it is unlikely that decreased expenditure has fuelled the obesity epidemic«
Det er altså noget andet, der har fuelled fedmeepidemien. Jeg har to gode gæt: For det første producerer landbrug og industri meget mere mad end der er behov for (i hvert fald i vores del af verden). Tallene fra EarthTrends taler et ganske tydeligt sprog.
I USA er der 15,79 MJ (millioner Joule) til rådighed pr. person pr. dag – uanset alder. Det er noget mere en halvanden gang så meget som en voksen, fysisk aktiv mand har behov for. Og det er en stigning på næsten 31 % siden 1980. I Danmark er der tilsvarende 14,39 MJ til rådighed, svarende til en stigning på 10 % siden 1980.
For det andet har vores forbrug ændret sig – så vores mad er blevet mere energitæt. Flere burgere og mindre kål, groft sagt. Når vi baserer vores mad på halv- og helfabrikata, får vi automatisk mere fedt (af ringere kvalitet) og mere sukker end vi gør, når vi selv laver maden.
Det bliver ikke bedre af at vi er dovne og nærige: USDA anslår, at en tredjedel af alle de grøntsager, der bliver spist i USA er ernæringsmæssigt værdiløse – kartoffelchips, pommes frites og iceberg-salat. Jeg har ikke kunnet finde tilsvarende oplysninger i de danske kostundersøgelser (de findes sikkert).
For industri og politikere har det alle dage været og er stadig en gratis, uforpligtende og derfor populær løsning på problemet at få folk til at bevæge sig mere. Måske er det på tide at tage skeen i den anden hånd og regulere produktion og markedsføring af mad i retning af en sundhedsmæssigt bæredygtig produktion?
Skriv et svar