Maden er ikke hvad den har været

Rettere: Mælken er ikke hvad den har været, har DR og andre medier rapporteret de seneste dage. Køer kommer ikke længere på græs, men holdes indendøre og fodres med majs. Det sætter sig spor i mælken, som bl.a. får et lavere indhold af omega 3-fedtsyrer.

For denne blogger er det ikke nogen nyhed. Dyr bliver hvad de spiser – og da vi er dyr, bliver vi også hvad vi spiser. I yderste konsekvens: Spiser vi syge dyr, bliver vi selv syge.

At den overdrevne brug a soja og majs får helbredskonsekvenser er der ingen tvivl om. Majs indeholder store mængder omega 6-fedtsyrer – og ubalance i forholdet mellem omega 3- og omega 6-fedtsyrer har indflydelse på immunforsvar, velfærdssygdomme og måske meget andet.

Så når landbruget piver og vil have adgang til større mængder af billigere, gensplejset soja, er der altså ikke andet fornuftigt svar end et kontant nej. Om ikke andet så for folkesundhedens skyld.

Sidste år lavede Aaron Wolff dokumentarfilmen King Corn om den amerikanske majsøkonomi. I dette klip kan man bl.a. se hvordan det, vi spiser, påvirker kulstofindholdet i vores celler.

 


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *