Husstanden har fået et nyt instrument: En ismaskine. Godt nok ikke en af de eftertragtede med egen kompressor. Mindre kan vel også gøre det, tænkte jeg – især fordi jeg normalt ikke er den store is-spiser. Det er måske noget der vil ændre sig, nu hvor jeg synes at have fundet en udvej til at slippe for købeis-rædsler.
Denne model har en kapacitet på halvanden liter. Man fryser hele røreskålen – og det tager cirka en halv time at lave en maskinfuld is. Jeg lagde ud med et par af de simplere opskrifter, som ikke kræver at man tager udgangspunkt i en æggecreme.
Frossen yoghurt med brombær
Formentlig noget af det simpleste og mest sommerlige man kan forestille sig her i bærsæsonen. Grundopskriften kan – selvfølgelig havde jeg nær sagt – bruges til stort set alle bær. Og sukkermængden er helt op til dig selv (denne er ikke ret sød, for sådan kan jeg nu bedst lide det). Til cirka en liter is:
- 250 gram brombær
- 100 gram sukker
- Kornene fra en halv stang vanille
- 400 gram tiprocents-yoghurt (græsk, tyrkisk – eller køb en almindelig og dræn den)
Blend brombær og sukker til sukkeret er opløst. Blend yoghurten med. Sæt det i køleskabet, til det er helt afkølet og kør det i ismaskinen i 30 minutter. Det bliver softice-agtigt og kan fryses mere ind i fryseren – hvis man når det.
Dulce de leche-is med pecan-nødder
Mon ikke det er første gang, man rent faktisk ser billeder af mine medspisende – jeg fik lov. Og isen var populær hos både barn og voksne. Og det faktisk uden at være forrygende sød. Du skal bruge:
- 1 dåse kondenseret mælk (375 gram)
- 3 dl sødmælk
- 3 dl piskefløde
- Kornene af en stang vanille
- 2 dl pecannødder
Start med at lave en dulce de leche. Der er forskellige metoder (man kan vistnok også lave det i en mikrobølgeovn, men et sådant apparat findes ikke i mit hjem), men jeg sværger til den gammelkendte: Pil etiketten af den kondenserede mælk. Læg dåsen i en gryde og hæld vand på til det står et par centimeter op over dåsen (dåsen skal altså ikke åbnes).
Kog dåsen i toenhalv time – og sørg for at den hele tiden er dækket med vand. Lad dåsen køle helt af før du åbner den – der er højt tryk og høj temperatur i den, og brandsårsafdelingen i Hvidovre er ikke et hyggeligt sted.
Den kondenserede mælk er tilsat sukker og indheholder koncentreret protein – så den bruner ved meget lave temperaturer (helt ned til 100° C). I løbet af kogningen bliver mælken derfor til en blød karamelmasse. Jo længere kogetid, jo fastere masse (hvis man koger tre timer bliver den skærefast).
Karamelmassen indgår i en masse retter i det latinamerikanske køkken, typisk under navnet dulce de leche – og selv om jeg har set det i handelen, synes jeg det er sjovere at lave den selv.
Anyhoo, næste dag varmer du mælk, fløde og vanillekorn op og lader det trække lidt. Tag det af varmen og bland din dulce de leche i til den er smeltet. Lad det hele køle af til køleskabstemperatur (jeg hældte blandingen i en metalskål, som jeg stillede inden i en større skål med isterninger og satte det hele i køleskabet).
Rist dine pecankerner på panden, hak dem fint. Hæld mælkeblandingen i ismaskinen – og mens den kører, tilsætter du pecannødderne. Jeg er overbevist om at isen her også kunne tåle en rom-marineret rosin, hvis man nu er i lidt mere voksent selskab …
Skriv et svar