Danske fødevarer har et godt ry i hele verden. Og det er vores produktion af højt forædlede fødevarer, der redder os gennem krisen. Bare rolig – jeg er ikke blevet syg, jeg citerer blot. For den slags kan man nemlig lægge øren til hvis man bevæger sig i de rette kredse. Sådan som jeg gjorde i begyndelsen af februar, på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris konference om Dansk Landbrug 2022 på Dansk Design Center.
Konferencen blev sjovt nok afholdt samme dag som TV2 viste programmet »Operation X«, der tog fat i begrebet neutralmarineret på en måde der burde kunne afholde de fleste fra at sætte tænderne i noget som helst, der bærer den betegnelse. For lige at slå begreberne fast: Man marinerer for at mørne og tilføre kødet smag, mens man sprænger for at mørne og binde væsken i kødet.
Det, der foregår i fødevareindustrien under betegnelsen neutralmarinering er således nærmest en sprængning – bortset fra at det foretages maskinelt, og væsken (bestående af vand, salt og sukkerarter) pumpes eller tumbles ind i kødet. Saltet binder vandet – og sukkerarterne neutraliserer den salte smag. Og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig at når denne manøvre udføres på et fjerkræ, der er lynopfodret med argentinsk soya og i forvejen ikke er velsignet med hverken smag eller kødstruktur, ender man med et produkt, der dybest set smager som at stikke et ben ud ad vinduet.
Det er velkendt at der er god forretning i at fylde de forarbejdede fødevarer med vand, fedt, sukker, salt og luft – og fluffe med produkter fra det, jeg ynder at kalde vaskepulverindustrien (den driftige tilsætningsstof-industri) og det er lige så velkendt at den ingrediens fødevareindustrien er mest karrig med er tid. Blandt andet derfor lever myten om at vi i Danmark ikke har klimaet til at producere skinker som italienerne i bedste velgående i visse kredse: Gu har vi så, se blot til Tican-slagteriets kammerskinke, der bl.a. indgår i charcuteritallerkenen på Bo Jacobsens R-vinbar.
Og i denne uge hoppede kæden så af igen. I Børsen den 17. marts efterlyste to smågriseproducenter, Kirsten Mette og Holger Lundgaard Madsen, en eksportstøtteordning, så landet ikke skal gå under – og producenterne henviser til at fødevareindustrien skaber 100.000 eksportjob i kraft af vores (og her kommer det): forædling af fødevarer.
I min ordbog er det ikke forædling når man hiver smågrisene fra soen og sender dem udenlands til opfedning. I min ordbog er det niveauet under bananrepublik, Hvis man dertil lægger at smågrisene tages fra soen så tidligt, at de ikke har udviklet deres eget immunsystem og må fyldes med subkliniske doser af antibiotika, foregår det ikke længere i en bananrepublik, men i en decideret slyngelstat, der spiller hasard med folkesundheden. Forbruget af antibiotika i dyreproduktionen er nemlig under mistanke for at forøge risikoen for at nogle bakterier udvikler resistens.
For at sætte en ting på plads: Vi er, her i landet, enormt gode til visse ting – blandt andet til at fintune svinene, så vi slipper for at betale importafgift i Japan (i Japan skal man betale en afgift, hvis produkterne ikke lever op til bestemte kvalitetskrav). Vi er også gode til det logistiske. Svinene og kyllingerne bliver fedet op i ekspresfart og slagtet præcis når de har den rette vægt,
Men forædling er der sgu ikke tale om!
Skriv et svar