Canadiske Neptune Technologies & Bioressources er for alvor oppe at toppes med norske Aker BioMarine . Striden står om retten til Euphausia superba, bedre kendt som Krill, der lever i store stimer i havet rundt om Antarktis. Det lillle krebsdyr viser sig nemlig at have økonomisk potentiale.
Krill indeholder masser af omega 3-fedtsyrer og antioxidanten astaxanthin. Det vil groft sagt sige, at man kan presse olien ud af krillen, putte den i kosttilskud – og så i øvrigt bruge resten som foder til opdrætslaks, så de (takket være astaxanthinen) får en fin, rød farve.
Det er ikke noget nyt at krill indeholder disse gode sager. Og derfor bliver de også fisket – efterspørgslen efter omega 3 og opdrætsfisk, har medført, at der i sæsonen i 2007/8 blev fanget 687.000 tons af 25 fartøjer fra syv EU-medlemslande og to ikke-medlemslande. En voldsom stigning fra de 109.000 tons sæsonen før – men der er stadig langt op til de 6.000.000 tons, EU-kommissionen har tilladt.
Men der er håb: Aker BioMarine har fundet en teknologi, der gør det muligt at forarbejde krill kontinuerligt, altså mens flåden er til søs. Kort sagt betyder det, at hvor hele Aker BioMarines flåde på seks skibe før i tiden kunne fange 100.000 tons krill på en sæson, kan et enkelt skib nu fange 100,000 tons.
Og herom drejer hele striden sig: Neptune Technologies & Bioressources Inc. mener nemlig Aker BioMarine hermed krænker deres patent – og samtidig har Neptunes produkt fået novel food-godkendelse i EU, mens Aker BioMarines ikke har. Det kom endda så vidt, at fogeden fjernede hele Aker BioMarines udstilling på Food Ingredients Europe tidligere i år.
Forhandlerne af omega 3-kosttilskud skifter fra sælolie til krill-olie. Efterspørgslen efter alternativt foder til opdrætsfisk stiger i takt med priserne på fiskemel og -olie. Så markedet forventes at vokse enormt. Denne strid kan formentlig ophidse aktionærerne voldsomt. Men vi andre kan jo så undre os over et par småting, der nok mere har med bæredygtighed at gøre:
Problemet med krill er at der ikke er nogen, der ved hvor mange, der er. Tallene svirrer mellem 200 millioner og 500 millioner tons. Og der er ikke nogen, der ved, hvad krill betyder for fødekæden (eller fødenetværket) i Antarktis. The Antarctic Krill Conservation Project mener fx at »Krill are the glue that binds the Antarctic food web«.
Fjerner man for mange krill, risikerer man altså at forstyrre hele balancen i det antarktiske økosystem. Og det går bl.a. ud over pingvinerne, projektet med genoprettelse af hvalbestandene – for nu at tage et par af de mere synlige og folkekære dyr som eksempler – og måske også livet i havene og på jorden generelt.
Skriv et svar