Fedtskat: Folkesundhed som gidsel

Så er fedtafgiften landet! Og det bliver jo herligt. Om ti år vil allesammen leve fem en halv dag længere og vi vil have femten milliarder kroner ekstra i statskassen.

I hvert fald hvis Skatteministeriets bønnetællere har talt rigtigt, og fedtafgiften gør det, den er tænkt til at gøre – leverer incitamenter til at flytte forbruget fra mættet fedt til umættet fedt – og hvis det er rigtigt, at det er mættet fedt, der gør os syge og fede.

Hvis og hvis min røv var spids, som vi sagde i mit barndomshjem.

Hvis forbruget bliver flyttet fra piskefløde (som med en fedtprocent på 38 bonner hårdt ind på fedtafgiftskontoen) til Unilever Food Solutions »Knorr Piske 33%« er der nok vundet noget på kontoen mættet fedt vs. umættet fedt. Men se lige dette produktblad:

Kærnemælk, hærdet vegetabilsk fedtstof, modificeret stivelse, kærnemælkspulver, emulgatorer (E 475, E 471, sojalecithin), stabilisatorer (guargummi, johannesbrødkernemel), laktaseenzym

Det er gyngerne og karusellerne om igen: Det »hærdede vegetabilske fedstof« klinger fælt af transfedtsyre, fedtprocenten er næsten lige så høj – og både smagsmæssigt, kvalitetsmæssigt og kulturelt vil jeg påstå at der har været tale om et decideret tab.

Og samtidig kan man se hvordan detailhandlens strategier er begyndt at udfolde sig: I går var konventionelt smør fra landets største mejeri udnævnt til »loss leader« i mit lokale supermarked (til en pris, der lå under halvdelen af det økologiske smør fra landets næststørste mejeri).

Bagerne i Nordjylland har meddelt, at de i stedet for at lægge afgiften på flødeskumskagerne smører den ud over hele produktsortimentet, så eksempelvis også rugbrødet bliver ramt.

Og endelig: Hvem siger at umættet fedt er absolut ondt? Videnskab.dk viderebragte forleden forskningresultater fra blandt andet KU Life. I en artikel i American Journal of Clinical Nutrition hævdede forskerne:

»the effect of particular foods on CHD cannot be predicted solely by their content of total SFAs because individual SFAs may have different cardiovascular effects and major SFA food sources contain other constituents that could influence CHD risk. Research is needed to clarify the role of SFAs compared with specific forms of carbohydrates in CHD risk and to compare specific foods with appropriate alternatives«

– altså på jævnt dansk: Det er ikke helt ligegyldigt om man fjerner det mættede fedt fra kosten hvis man vil undgå hjerte- karsygdomme, for fødevarer med mættet fedt kan indeholde andre komponenter, der virker modsat og mindske risikoen for hjerte- karsygdom.

Det er sørme svært!

Hele misèren bunder selvfølgelig i en ting: Folkesundheden har udelukkende været et gidsel i det, der først og fremmest har været en skjult skatteforhøjelse midt under et skattestop.

Det har været relativt let at tage folkesundheden som gidsel, fordi langt de fleste i dag stadig er underlagt det, Gyorgy Scrinis kalder »nutritonism« (og som jeg har oversat med »diætisme«): Vi kan rette op på folkesundheden på to måder, påstår diætismens tilhængere:

• Fjerne de onde komponenter (i dette tilfælde de mættede fedtsyrer)
• Tilsætte noget mere af de gode komponenter (man nævne i flæng fibre, omega 3-fedtsyrer eller antioxidanter)

Folkesundhed hænger ikke sammen med enkeltkomponenter – og man skal ikke bilde sig ind at man kan score billige afgiftskroner på at højne den.

Tværtimod kræver det nok hårdt arbejde – og vil ikke være sjovt for ret mange af de store spillere i fødevaresystemet.

Vi skal lære – fra barnsben og i skolerne – om råvarer, deres tilgængelighed og hvordan man tilbereder og nyder dem bedst. Vi skal lære, at være kritiske over for det, vi putter i munden – også når det gælder fødevarelignende substanser som Knorr Piske 33 %.

Vi skal lære at bruge årstiderne, sæsonerne, tilgængeligheden og prisen til at sammensætte en varieret kost, hvor der ikke er fokus på de enkelte kostkomponenter, men hvor det er måltidet og nydelsen, der er i fokus.

Det betyder så også, at det er slut med kampagnetilbud på hakket svine- og oksekød, børnefamiliernes livret: Der er ikke råd til kød hver dag, og det skal der heller ikke være. Men når det er der, skal det være godt (og så har vi, vupti, samtidig fjernet en del af det mættede fedt fra vores kost).

Jeg skal ikke have mit fedt erstattet.

Jeg skal bare gå efter det bedste.

Og jeg skal vide, hvad jeg gør, når jeg laver mad.